GeorgBrandesLevned_1908

Stor Foredragsrejse 91 Saa rejste jeg mig da og formulerede en inderlig Tak: Der var visselig bleven vist mig altfor megenÆ re; jeg var ikke Professor, ikke tysk, ikke fra Marburg, ikke berømt, ikke Jurist, men jeg vidste, fra hvor ærligt et Hjerte Skaalen kom, og jeg takkede af Hjertet. — Med Undtagelse af Kunst­ museets Direktør var der intet Menneske i Salen, som mær­ kede, at min Svartale ikke var aldeles højtideligt ment. I Frankfurt modtog jeg adskillige velvillige Breve fra Skribenter og Skribentinder i Varshav: man var glad over at jeg vilde komme til Byen, beredte mig en varm Modtagelse, hver enkelt anmodede mig om ikke at blive overset i „den Sværm, der vilde trænge sig om mig“, og mere i denne Stil. I Frankfurt havde jeg Fornøjelse af at tale. Alt var overfyldt; Folk sad saa nær op ad Katedret som i det lille Rum paa Kjøbenhavns Universitet. Man kendte mig, da jeg havde talt der i Byen for to Aar siden, og jeg kendte til Gengæld adskillige af Tilhørerne, enkelte dygtige Mænd, og enkelte smukke Damer, hvis bevægelige Roman eller hvis Chrotiique scatidaleuse i sin Tid var bleven mig fortalt. Det Indtryk, Publikum gør paa Foredragsholderen, er i Reglen bestemmende for Maaden, hvorpaa han taler, og for Virk­ ningen af hans Tale. Her var Indtrykket oplivende. Rigtig godt holdt jeg dengang sjældent et Foredrag, før jeg havde holdt det nogle Gange. Efterhaanden udarbejdede jeg de enkelte Partier, fandt de virksomme Betoninger, saa hver Sætning blev levende og kom til sin Ret. Derimod fordærvede jeg engang imellem Virkningen ved et Par For­ talelser eller ved at glemme Sammenhængen og stoppe et Mellemrum med Fyld. I Frankfurt sagde Folk mig, at de ikke før i Byen havde hørt et saa godt Foredrag. Ved Aftensmaaltidet var den bekendte Ejer af Frankfurter Zeitung, Hr. Sonnemann, tilstede; ligeledes Hr. Siegmund Schott, der Dagen efter viste