292548788

den kjøbenhavnske presse.

#Kjøbenhavns kommunale Arbejdsanvisningskontor.

t)\aOj

Forhistorie. Arbejdsanvisningstanken er forholdsvis ny. Den stam­ mer fra Tyskland, og Stuttgart, som i 1895 fik sit Ar­ bejdsanvisningskontor, har Æren af at være den første By, som realiserede Tanken. Med en Hurtighed, som er det bedste Bevis for, hvor stærkt Tanken slog an, fulgte den ene By efter den anden Stuttgarts Eksempel, og ved Udgangen af 1900 fandtes der saa godt som ikke en By i Tyskland paa over 10,000 Indbyggere, der ikke havde sit Arbejds­ anvisningskontor. Selv en udpræget Universitetsby som Heidelberg har f. Ex. maattet følge med i Udviklingen. Men man er i Tyskland ikke bleven staaende ved det første Skridt. For at kunne høste det fulde Udbytte af Arbejdsanvisningskontorerne, var det af Vigtighed, at de forskellige Byer kom i Forbindelse med hverandre, saaledes at Overskudet af Arbejdskraft paa det ene Sted kunde udlignes med en forøget Efterspørgsel et andet Sted. I denne Regulering af Arbejdsforholdene laa en stor Del af Arbejdsanvisningskontorernes Virk­ somhed, og det næste Skridt var derfor ogsaa i Tyskland Sammenslutningen af Arbejdsanvisningskontorerne i Cen­ t r a l b u r e a u e r . Hvert Centralbureau omfatter en be­ stemt Landsdel, og Bureauerne staar atter i Forbindelse med hverandre, de opretholdes for en væsenlig Del af

4

Staten og udvexler to Gange ugenlig Meddelelser angaa- ende Arbejdsforholdene. Hvert Aar samles Repræsen­ tanter for Centralbureauerne til en Kongres. Som et Kuriosum kan nævnes, at i en af de sidste Kongresser deltog bl. a. en Udsending fra Rusland og fra Japan. Navnlig Russeren var stærkt optaget af, hvad han saa og hørte, og meddelte, at saafremt det lod sig gøre at indføre Arbejdsanvisning i Rusland, vilde enorme Arbojdskræfter blive sparet, idet nu Hundred Tusinder af Arbejdere i de forskellige Aarstider drog fra Nord imod Syd eller omvendt for at søge Arbejde. Som Regel kom Arbejderskarerne udmattede og udhungrede til deres Bestemmelsessted og fandt dog ikke Arbejde. Udviklingen i Danmark. Et af de første Lande, hvor Arbejdsanvisningstanken blev taget op, var Da nma r k , og naar „Kjøbenhavns kommunale Arbejdsanvisningskontor“ i Morgen aabnes, saa betyder dette et Fremskridt, som forhaabentlig vil gaa den samme Udvikling i Møde som i Tyskland. Det var i Borgerrepræsentantmødet den 3die Juli 1899 at Overretssagfører Hv a s s første Gang slog til Lyd for Tanken om Oprettelsen af et kjøbenhavnsk Arbejdsanvisningskontor. Det besluttedes at nedsætte et Udvalg angaaende Sagen, og dette Udvalg kom til at be- staa af følgende Herrer: J. Jenseny fFo rm anj-h- Bi ng, Hv a s s , P. K n u d s e n / l L Mø l l e r , R o s t r u p og Salo- mon. Der blev arbejdet varmt for Sagen i Udvalget, og Magistraten var venlig stemt derfor. Et Par af Udval­ gets Medlemmer, D’Hrr. H v a s s og R o s t r u p samt Direktør Gæt j e og Borgmester Dy b d a l gjorde Rejser i Tyskland og i Norge, hvor Arbejdsanvisning allerede var paabegyndt, for at sætte sig ind i Sagen, og den

5

‘2den Juli 1900 blev de Vedtægter, hvorefter Kontoret skulde arbejde, vedtaget i Borgerrepræsentationen. En Bestyrelse paa 11 Medlemmer blev sat i Spidsen for Kontoret, og Bestyrelsens Sammensætning blev føl­ gende: 4 Medlemmer valgt af „Arbejdsgiverforeningen", 4 valgt af „De samvirkende Fagforbund4', 2 Borger­ repræsentanter og 1 Boi'gmester. Hvorledes Kontoret vil virke. Al Anvisning af Arbejde er g r a t i s . Mænd og Kvinder i e n h v e r Stilling og i a l l e Aldre kan henvende sig paa Kontoret for at søge Arbejde, og Mestre og Nærings­ drivende i a l l e Fag, Husmødre og Landmænd, kort sagt alle, som trænger til Arbejdshjælp, kan u d e n V e d e r l a g benytte sig af Kontorets Mellemkomst. Kontorets Hovedformaal er at spare saavel Arbejds- søgere som Arbejdsgivere for Tidsspild og Udgifter. Tiden er for kostbar til at den tør spildes ved unyttig Jagen rundt fra Sted til Sted og Tabet ved Dages, maaske Ugers Arbejdsløshed, er for stort. Kontorets Opgave vil da såa vidt muligt være at skaffe a l l e , som henvender sig til det, den b e d s t mulige Beskæftigelse i den k o r ­ t e s t mulige Tid. Arbejdsanvisningskontoret vil selvfølgelig samarbejde med de forskellige allerede bestaaende Anvisningskontorer inden for Mesterforeningerne og Fagforeningerne, og „De hjemløses Venner" og andre lignende Selskaber vil i Kon­ toret finde en Støtte. Endelig vil Kontoret søge at skaffe h j e m p e r m i t t e r e d e S o l d a t e r Plads og tage sig af Læ r l i n g e s Anbringelse. Kontoret skulde — fer at bruge en Lignelse — blive et Udsigtstaarn, hvorfra man kan se ud over den store Arbejdsmark, sondere Terrænet og regulere Forholdene.

6

Men det er en Selvfølge, at en Virksomhed som den, der her tages op af Kjøbenhavns Kommune for første Gang i Danmark, maa baseres paa T i l l i d og virksom S t ø t t e fra begge Sider, fra saavel Arbejdsgivere som Arbejdssøgere. Dog Kontoret fortjener og behøver ogsaa Støtte fra mange andre Sider og da først og fremmest fra P r e s s e n . Skal det lykkes i Løbet af kort Tid at faa det til at gaa ind i saavel Arbejdsgiveres som Arbejdssøgeres Bevidst­ hed, at der i „Kjøbenhavns kommunale Arbejdsanvisnings- kontor“ er oprettet en Institution, som v il og forhaaben- lig ogsaa kan arbejde til Gavn for begge Parter, saa beror det for en væsenlig Del paa, om den kjøbenhavnske Presse vil tage sig af Sagen. Og naar saa Udviklingen ad Aare — ligesom i Tysk­ land - er naaet dertil, at Arbejdsanvisningskontorerne i de større danske Byer er bleven sammensluttede under e t d a n s k C e n t r a l b u r e a u , saa kommer ogsaa den Tid, da det rette Udbytte kan høstes. Norge har, som sagt, allerede Arbejdsanvisning, og i Sverrig vil Sagen sandsynligvis snart blive taget op; et Samarbejde imellem de tre nordiske Lande vil uden Tvivl da følge efter. Men ogsaa med Centralbureauerne imod Syd maa der oprettes Forbindelse, som vil blive til den største Gavn for de unge danske Haandværkere, der ønsker at drage ud i Verden. Hermed være „Kjøbenhavns kommunale, Arbejds- anvisningskontor“ anbefalet til den kjøbenhavnske Presses Velvilje.

Kjnbenliavn, den 4de Juli 1901.

t

Indberetning og Indstilling til Bestyrelsen for Kjøbenhavns kommunale Arbejdsanvisning fra Forretningsfører Herm. Beyer. Efter nu at have tilendebragt det luig af Bestyrelsen overdragne Hverv at besøge forskellige Byer i Tyskland og Norge for der at studere de Principper, hvorefter Arbejds­ anvisningskontorerne i disse Lande ere oprettede samt førte ud i Livet for gennem de derved høstede Erfaringer at fremkomme med Forslag om, hvorledes man simplest og hensigtsmæssigst her i Kjøbenhavn bør oprette et Arbejds­ anvisningskontor, saaledes at dette i Løbet af nogle Aar her som andetsteds kan blive en uundværlig Faktor ved Udnyttelsen af den for Samfundet saa uvurderlige, men hid­ til ikke tilstrækkelig paaagtede Omsætningsvare — Arbejds­ kraften, — skal jeg nu give en Beretning om, hvad jeg paa denne min Rejse har iagttaget, idet jeg dog strafs for- udskikker den Bemærkning, at det, saa vidt jqg ka^n se, ved Indstillingen kun er om at gøre at faa lagt ven stor og bred Grundvold, paa hvilken Sagen af sig selv kan udvikle sig, uden at det vil blive nødvendigt i en altfor nær Frem­ tid at komme til at foretage altfor store Ændringer, men kun Udvidelser, der ikke maa rokke for meget ved den lagte Grundvold. - '

2

Spørgsmaalet Arbejdsanvisning er jo af en saa stor og vidtrækkende Betydning, at neppe noget Mennnske i dette Øjeblik vil kunne afstikke Grænserne for dets kommende Virkefelt, tlii ikke alerte Teorierne, men ogsaa den alle­ rede herskende Praksis viser jo tilfulde, at den sikreste og hedste Maade at søge at løse Opgaven paa, er at lade den udvikle sig af sig selv, naturligvis ikke saaledes at forstaa, at man kun opretter og installerer Kontoret og derefter lader dette skøtte sig selv — selvfølgelig ville de Grene, i hvilke Trangen til Kontoret er størst, stvaks benytte samme — men det bør vistnok være en Opgave lidt efter lidt paa forskellig Maade at søge at oparbejde Stemningen til Gunst for Kontoret i de Kredse, hvor en saadan endnu ikke fin­ des eller hvor der i ethvert Fald kun findes en noget kø­ lig Stemning. I Mi i nchen (407,307 Indb. i 1898) indførtes Arbejds- " anvisningskontorer i 1895 og Kontoret begyndte sin Virk­ somhed d. 1. Novbr. 1895. ] de sidste 2 Mannedor af 1895 meldte sig: Arbej dsgivere Arbejdssøgeude Mandi. . ........... .. ........... 1352 6712 Kvindi..................... 1287 2949 ialt. . . 2639 9661 1965 Stillinger bragtes i Orden. .189 6 Arbejdsgivere Arbejdssøgende Mandi......... . . . . . .............. 16,725 32,355 Kvindi................................. 13,332 - 14,653 , ia lt... 30,057' ~~ 47,008 25,586 Stillinger besattes. 1 89 7 : Arbejdsgivere Arbejdssøgende Mandi.......... . ............ . . 20,572 25,540 Kvindl........ ......................... 13.880 15,462 : lait7 .. 34^452 . ^ 0 0 2 ~ ~ 7 28855 Stillinger besattes.

3

1 89 8

Arbejdsgivere

Arbejdssøgende

Mand!___ ____ . . . _____ 33,393

36,151 18,843 54,994

Ivvindl............

.. 15,598

ialt.'. ."38,991

3 2,336 Stillinger besattes.

1 8 9 9

Arbejdsgivere

Arbejdssøgende''

Mandi . . . ........................... 29,136 Ivvindl................................ 21,248

31,916 19,981 51,897

i alt.. . 50,484

40,295 Stillinger besattes. Yirksomliedeu lier viser sig altsaa i det omhandlede Tidsrum at være bleven 3 i/2 Gang saa stor som da deri begyndte. Stigningen er for Arbejdsgivernes Vedkommende gaaet jævnt fremad, for Arbejdssøgende er den derimod noget springende; Grunden hertil er vanskelig at paapege, dog taler Sandsynligheden for, at Miinchen som en større By i enkelte Aar drager flere arbejdssøgende til sig end i andre. De lokale Forhold spille selvfølgelig en ikke ringe ltolle. Kontoret ligger ikke i Byens Midtpunkt, man var ved Oprettelsen henvist til at benytte en nedlagt Kaserne, som ganske vist var beliggende paa en aaben Plads, der umiddelbart stødte op til en af Hovedgaeerne, men dog .. fjernt fra Fabrikker og Arbejdspladser. Lokalerne vare nok rummelige, men iøvrigt rua og uhyggelige og laa meget upraktisk for hinanden. De jævn­ lig foretagne Udvidelser have bevirket, at trods den gun­ stige Lejlighed til Udvidelse har denne dog jaidtil kun kun­ net foregaa paa den Maade, at hver enkelt Afdeling op- ' træder som en mor eller mindre selvstændig Institution, t uden at man har Følelsen af noget stort fælles hele. Den mandlige og kvindelige Afdeling er meget godt og skarpt adskilt fra .hinanden. og. benytte kun i Fællesskab samme Vej til og fra Bygningen.

4

I den mandlige Afdeling ligge de arbejdssøgendes Venteværelse paa den ene Side af en lang, gennem hele Bygningen, løbende Tværgang; paa den anden Side af denne findes de forskellige Kontorer samt Venteværelser for Arbejdsgivere, disse ere ikke og behøve heller ikke at være særlig store.

II II Vente­ værelse (Forret- ningsperB.)

i i

II .1 1 dets lighed

O -fj (V CO O 0

Vente­ værelse for Daglejere o. lign. m —>-

Vente- værelsé for faglærte Haandv. og Lærlinge

G) O h &S h H

Bu Lej

Klo­ setter

Pissoir

Indskrivn. _

* T

-« Trappe 1 . ... 1

/ ~------ Kvindl. Afdeling------- / ----—- Mandl. Afdeling

Arbejdssøg.

Århejdsg.

Arbejdsg. Arbejdssøg.

I I

I I

l 1

1 1

Skranke 1

Skranke

(Gitter)

Skranke

.

V e n te - v æ r e ls e (Tyende)

F o r r e t n . f ø r e r

V e n te ­ v æ r e ls e

K o n to r

K o n to r

_ K o n to r

1

1

I I

I I

I I

i l

I I

1 1

U ______I l

Der mangler fuldstændig Værelser, hvor Arbejdsgivere og arbejdssøgende kunne tale sammen; foregaar slig. Konfe­ rence, finder den gerne Sted i et særligt Aflukke i Eks­ peditionslokalet. Der indkaldes i Reglen fra Venteværelset en .Del arbejdssøgende af den Slags, som Arbejdsgiveren ønsker, og der finder nu en Forhandling Sted, som under­ tiden minder om, hvad man kalder Arbejderbørs, hvilket maa anses for i høj Grad uheldigt. i , Forretningsførerens Værelse ligger paa en saadan Maade, at han derfra kun kaD være å jour med, hvad der foregaar i et enkelt Kontor og det endda kun mangelfuldt. For at. naa til den kvindelige Afdeling maa han ud paa den lange

D

Gang og gennem en Jerndør. Den kvindelige Lederindes Værelse ligger ikke slet saa uheldigt, men dog langtfra saa godt som ønskeligt. Ved Kontorets Oprettelse var under Forretningsføreren ansat

2 mandlige Assistenter, 1 kvindelig Lederinde, 2 kvindelige Assistenter

og 1 Bud; der arbejder nu under Forretningsføreren og Lederinden 8 Hjælpere (Halvdelen mandlige og Halvdelen kvindelige). Af de mandlige er den ældste Stedfortræder for Forretnings­ føreren og beskæftiger sig i øvrigt hovedsagelig med det statistiske Materiale, paa hvilket man her lægger særlig Vægt, og som øjensynligt ogsaa har haft stor Betydning navnlig under Samarbejdet med de bayerske Byer. Der er neppe nogen Tvivl om, at Miinchen er den By, gennem hvis Aarsberetninger man faar det fyldigste Indtryk af Arbejdsanvisningskontorernes hidtidige Virksomhed og det bedste Overblik over, i hvad Retning Fremtidens Arbejde bør ledes. Karl Hartmanns Bog »Die gemeindliche ArbeitsverT mittelung in Bayern«, udgiven i Miinchen 1900, er bygget paa dette Materiale, og giver som naturligt er, da det er Forfatteren, som har ledet Kontoret fra dets første Dag til Dato, en fyldig og udtømmende Oversigt over Virksom­ heden og Udviklingen i de forløbne 5 Aar. En Plan, som imidlertid kun berøres i Skriftet^ da den ved Bogens Udgivelse endnu ikke var saa langt fremme, er nu nærmere ved at se Dagens Lys, nemlig Oprettelsen af Filialer. t Karl Hartmann indgav netop under mit Ophold i Mtin- chen et Forslag til Bestyrelsen, dels om en Centralisation af Arbejdsanvisningen, dels om Oprettelsen af Filialer i Byens Periferi. Hans Tanke var, at der i Byens Midtpunkt

6

byggedes (ban viste' mig Planen dertil) en Centralstation, som stod i telefonisk Forbindelse med 8 Filialer, som suc­ cessivt agtedes oprettede i Byens Yderkanter; indtil videre søgte han kun Oprettelsen af 2 saadanne, Resten ad Aare. I)a flere af Bestyrelsen vare velvilligt stemte for Tanken, nærede han de bedste Forhaabninger om Realisationen at sin Plan. Virksomheden begyndte som nævnt den 1ste Novbr. 1895 og Kontoret var aabent fra 8—12 og 3—6. Enhver arbejdssøgende begiver sig ind i det Vente­ værelse, hvorfra det Arbejde, han søger, anvises; her faar han af Opsynet eller paa anden Maade den vedlagte An­ modning om Arbejde (Bil. 1 a og b), som han udfylder og afleverer paa den anden Side' af Gangen ved den for hans Erhverv bestemte Pult, hvor den indføres i den dertil be­ stemte Liste (Bil. 2), der for »indenbys« ligger i graa og »udenbys« i rødt Omslag — og gives et for hvert Aar fortløbende Nummer. Forinden Kontortid eller successivt som lignende An­ modninger om Arbejdskraft indløbe fra Arbejdsgiverne (Bilag 3), indføres disse i tilsvarende Lister (Bilag 4) for »indenbys« i blaa og for »udenbys« i grønne Omslag. Er der nu i Øjeblikket intet passende Arbejde for den arbejdssøgende, afgiver han sin Anmodning og udfærdiget et Bevis (Bil. 5 a og b), dette Bevis kan uden Fornyelse benyttes i 14 Dage; men er efter denne Frist endnu ikke opnaaet passende Arbejde, maa ny Anmodning om Arbejde indgives. Samtlige Erhvervsgrene, saavel mandlige som kvinde­ lige, ere inddelte i forskellige Klasser (Bilg. 6 a og b). Af saadanne Klasser findes der f. T. 32 mandlige og 11 kvindelige, men disse blive selvfølgelig forøgede efter Behovet. Haves der Anmodninger om Arbejdskraft, der passer den arbejdssøgende, gives der ham et Brevkort (Bil. 7 a og b),

7

naar (lette Kort kommer tilbage i behørig besvaret Stand, gøres de nødvendige Bemærkninger i de respektive Lister for Arbejdsgivere og -søgende. Er det en udenbysboende Arbejdsgiver, som gennem Kontoret faar Arbejdskraft, afsendes pr. Post Kort (Bilag 8). Kommer Kortet (Bil. 7 a og b) ikke i Løbet af 8 Dage tilbage i besvaret Stand, afsendes Kort (Bil. 9). Hvis Arbejdsgiveren ikke personlig eller pr. Telefon anmoder om Arbejdskraft, men derimod pr. Brev, tilsendes ham Brevkort (Bil. 10 for indenbys og Bil. 11 for uden­ bys). Kan der i Løbet af 14 Dage ikko skaffes Arbejds­ giveren den ønskede Arbejdskraft, tilsendes der ham Kort (Bil. 12). Skulde en arbejdssøgende ikke personlig men pr. Brev begære sig Arbejde anvist, sendes der ham et Kort (Bil. 13). Fra den almindelige Regel, at en Anmodning kun gælder i 14 Dage, gives enkelte Undtagelser, saasom at der be­ gæres Arbejde til et bestemt Tidspunkt eller af en bestemt Beskaffenhed, der sendes da vedkommende arbejdssøgende, naar det rette Øjeblik viser sig, et Brevkort (Bil. 14). Da det jævnlig hænder, at Arbejdsgivere faa anvist flere arbejdssøgende paa en Dag og kun enkelte af disse Kort komme tilbage, sendes Kort (Bil. 15). At de forløbne 5 Aar have bragt en Del Forandringer i Forretningsgangen, er en Selvfølge, men de fleste af disse Forandringer maa dog nærmest tilskrives lokale Bevæg­ grunde; at der saaledes er indrettet en selvstændig Liste for Lærlinge (mandi. og kvindelige) (Bil. 16) er noget, som Tiden maaske ogsaa kan komme til at nødvendiggøre her; at det har været nødvendigt ikke blot at dele de-forskel­ lige Erhvervsgrene i Klasser (se Bil. 6 a og b), men ogsaa af Hensyn til Lokalerne at udsondre forskellige Afdelinger, * vil muligvis ogsaa her senere vise sig nødvendigt. Resultatet er blevet, at, trods Kontortiden 8—12 og 3—6 er bibeholdt uforandret, ere de forskellige Erhvervs-

8

grenes Mødested dog her indenfor blevet bestemtere fastsat, som det fremgaar af Bilag 17. Denne Ordning vil ad Aare muligvis ogsaa være praktisk her, men indtil Kon­ torets Sted og Virksomhed er trængt tilstrækkeligt ind i den almene Bevidsthed, maa dog vistnok en fælles Møde­ tid for alle anses for heldigst. Som en Gren, der særlig har udviklet sig ved dette Kontor, maa nævnes den landlige Side; den har i de for­ løbne Aar taget et Opsving, som i Kontorets første Dago ikke var forudset. Foruden at anvise Arbejde paa Landet og derved søge at fjerne en Del af de Arbejdskræfter, der i Almindelighed søge fra Landet til Byen, har Kontoret arbejdet del s for at skaffe Moderation i Jernbaneudgifterne for de gennem Kontoret anviste arbejdssøgcnde, del s for at disse forskudsvis kunne erholde Rejseudgifterne gennem Kontoret, som i dette Øjemed har et bestemt Beløb anvist til Disposition. Det i denne Anledning udfærdigede Regn­ skabsbilag vedhæftes (Bil. 18 a og b). Et andet Arbejdsfelt, som strejfer ind paa det sidst­ nævnte, men endnu kun er i sin Vorden, er Samarbejdet med de militære Autoriteter paa de Tidspunkter, da de store Hjemsendelser finde Sted. Ved Startningen af Kontoret anvendtes ikke ringe Beløb til Reklamering; saavidt jeg mindes, kostede den ved­ hæftede Affiche ca. 2,000 Mk. (Bil. 19). den ophængtes rundt i Byen nogen Tid, før Kontoret begyndte sin Virk­ somhed; nogle Dage forinden ophængtes Bil. 20. Hvor store Resultaterne af disse Reklameringer have været, var naturligvis ikke let at sige, men Tiltroen til dem var ikke stor; paa samme Maade var Forholdet med Udbredelsen af Fortegnelsen over »ledige Pladser« (Bil. 21 a og b), som ophængtes forskellige Steder i Byen, men som heller ikke mentes at være af særlig Betydning. I Lokalerne og paa Gange fandtes forskellige Opslag og Ordsprog, som karakterisere Kontoret i ikke ringe

f.

4

/

9

•Orad, men som ere vanskelige at oversætte og overføre paa dansk Grund. Den vedhæftede Husorden (Bil. 22) vil saaledes neppe, end ikke tilpasset efter danske Forhold, kunne benyttes. Bil. 23. vil muligvis kunne finde An­ vendelse, ligeledes vil maaske Bil. 24 senere vise sig nød­ vendig. Af de paa Væggene malede Ordsprog o. 1. hidsættes nogle Prøver, som muligvis vil afgive Mønster herhjemme ved Udfindelsen af lignende gamle danske Ord: »Friih tibt sicli, was ein Meister werden vill.«

»Wer etwas kann, den halt man werth, Des Ungeschickten Niemand begehrt.« »Arbeite gern und sei niclit faul, Gebratne Taub fliegt nicht ins Maul.« »So Jeraand nicht arbeiten will Der soli auch nicht essen.« »Wer ist Meister? Der wass ersann.

Wer ist Geselle? Der was kann. Wer ist Lelirling? Jedermann.« »Was Ihr hier suclit. Arbeit — ein treu Gesindo Gern mOcht dazu dies verhelfen Eucli Doch dass ein Jeder das Gewi'inschte finde Liegt nicht in seiner Mogliclikeit -Bereich.«

-og i den kvindelige Afdeling: »Flinke Fusse, treue Hande,

Wahrer Mund und ems’ger Fleiss, Wer die wier vereinigt fiinde, Hiitte aller Diener Preis.« »Wenn alle Menschen ware reich Und einer wår’ dem Andern gleich ‘ Und alle hhtten zu Tisch sich gesessen, Wer triige dann wohl auf das Essen?«

. . .

*

10

Ved Kontorets daglige og maanedlige Forretninger benyttes selvfølgelig forskellige Blanketter og de vedlagte 4 (Bil. 25—28) giver et Indtryk af, hvilken Vej der bør søges fulgt her. Den vedhæftede Blanket (Bil. 29) vil øjensynlig ogsaa blive nødvendig her, thi ihvorvel Kontorets Opgave jo skal være at anvise arbejdssøgende Arbejde, er der jo ingen Tvivl om, at der desværre blandt disse findes Elementer, der stadig overhænge private velgørende, Institu­ tioner, Forsørgelsesvæsen o. lign.; under arbejdsløse Peri­ oder vil et saadant Bevis sikkert gavne enhver arbejds­ søgende, hvorimod det under gode Arbejdsforhold vil hjælpe til at sondre mellem dem, der mangle Villien til at arbejde, og dem, der gerne ville.

Stutgart (172,474 Indb. i 1898).

Arbejdssøgende 12,604 3,767

1 89 5 (a/4 Aar).

Arbejdsgivere

Mandi .................................. Kvindl. . . . . ......................

9.629 3,947

16.371

13,576

7,512 Stillinger besattes.

I 1 8 9 6 meldte sig:

Arbejdsgivere Mandi..........»........................... 14,280 Kvindl...................................... 5,457

Arbejdssøgende 17,627 3,767

21,394

19,737

Ialt bragtes 13,112 Stillinger i Orden.

Arbejdssøgende 19,119 3,804

18 9 7,

Arbejdsgivere

Mandi................................. Kvindl......................................

16,023

6,006

22,029

22,923.

14,966 Stillinger besattes.

11

Arbejdsgivere

Arbejdssøgende 21,134 4,157

1898. Mandi.......................... Kvindl..........................

........... 18,203 ........... 6,276

25,291

24,479

16,878 Stillinger ordnedes.

Arbejdsgivere Arbejdssøgende

189 9.

21,752

Mandl.......................... ........... 20,801

5,136

Kvindl.. . . . .............

26,888

29,042 ‘

17,800 Stillinger ordnedes. Kontorot er her beliggende midt i Byen, men Lokaler­ nes indbyrdes Beliggenhed er i højeste Grad uheldig; den mandlige og kvindelige Afdeling befinde sig hver i sin Etage og Forbindelsen mellem dem er højst ubekvem. Den ledendes Kontor ligger for sig lige over for den mandlige Afdeling, men adskilt fra denne ved en mørk, skummel Gang, hvorigennem de ind- og udgaaende Kvinder samt de indgaaende Mænd skulle passere.

I

l

Inspektøren

Venteværelse for mandlige arbejdssøgende

_ s

a. g*

Tremmeværk

Stuen

Arbejds- - givere — Ekspeditions- Lokale

Indgang

Trappe

Schmalestrasse

12 . Indgangen til den mandlige Afdeling er fra Gaden; Venteværelset er fælles for alle mandlige arbejdssøgende, ind til Kontoret fører herfra kun 1 Dør og paa den ind­ skrænkede Plads raaa da alle arbejdssøgende opholde sig ved 2 Ekspedientpulte under højst uheldige Forhold. En Dør fører fra dette Kontor direkte ud til den omtalte Gang, som ved et grimt og uhyggeligt Tremmeværk er delt i 2 Passager, af hvilke den ene, som sagt, benyttes til Udgang for mandlige arbejdssøgende og Indgang for Arbejdsgivere, den anden Passage er Opgang til den kvindelige Afdeling samt Indgang til den ledendes Kontor. Hele Kontorets Trafik kan altsaa i et givet Øjeblik mødes i denne mørke Gang, kun adskilte fra hinanden ved dette Tremmeværk, men hvad endnu værre er, -i Porten, fra hvilken der op til den mørke Gang fører 3—4 Trin, kunne alle Kontorets sø­ gende under visse Situationer mødes, idet, som nævnt, de mandlige Arbejdsgivere ad denne Vej søge ind til det for dem bestemte Venteværelse vis a vis Pultene, ved hvilke de arbejdssøgende ekspederes. Den kvindelige Afdeling er, naar man først naar derop (den befinder sig i 2den Etage), ikke saa uheldigt beliggende.

13

Det egentlige Kontor er i et Hjørneværelse med et Vindue mod Øst og et mod Syd, man naar dorind enten gennem Venteværelset for arbejdsgivende, en ret smuk eller bekvem Indgang eller gennem Venteværelset for kvindelige arbejdssøgende. Kontorets Forretningsgang var omtrent don samme som i Miinchen, dog noget simplere, bl. a. førtes ingen selv­ stændige Lister for udenbys. Angaaende den daglige Fø­ relse og den maanedlige og aarlige Oversigt lienvises til vedlagte sammenliæftede Blanketter (Bil. 30), der for største Delen ere de samme, der benyttes i Miinchen. Saavel de uheldige Lokaler, i hvilke der arbejdedes, som muligvis ogsaa det, at der ikke i behørig Grad er søgt at henlede Opmærksomheden paa Kontorets Virksomhed, forekommer det mig maa anses for Grunden til, at Benyt­ telsen ikke er saa stor, som den kunde ønskes. Forinden min Afrejse fra Stutgart indtraf en ung Italiener dertil for ligesom jeg at studere Kontorets Indret­ ning, med' detFormaal at oprette et lignende i Triest, vist­ nok det første Arbejdsanvisningkontor paa italiensk Grund. Sandsynligheden taler for, at naar den hele Institution faar vokset sig stærk, ville ikke blot de enkelte Landsdele og Lande slutte sig sammen i et Samarbejde, men endog Europa i sin Helhed vil arbejde under én Centralbestyrelse. Under mit Ophold i Stutgart indløb en Skrivelse fra Frei- tourg i Baden, hvori opfordredes til at arbejde for at gøro Arbejdsanvisningskontorerne til en international Sag. 1 Heidelberg (35,139 Indb. i 1898). # Da et Tilfælde førte mig til at lære Arbejdsanvisnings- kontoret i denne lille By at kende, anser jeg det for rig­ tigst ogsaa at tale lidt herom, uagtet de smaa Forhold,, hvorunder der arbejdes, neppe vil kunne afgive Eksempel

14

for de større Forhold, hvorunder Kontoret, her i Kjøbenhavn nødvendigvis maa fremtræde. Kontoret har været oprettet siden 1895; det er ikke udelukkende kommunalt, men understøttes dels af Amts­ kassen, dels af Statskassen. 1 89 6 Arbejdsgivere Arbejdssøgende Mandi.................................... 3,013 5,504 Kvindi................................... 2,037 1,937 ialt.. . 5,050 7,441 1 89 7 Arbejdsgivere Arbejdssøgende Mandi , . . ............................. 3,227 . 8,151 Kvind l , ................... . . . . . 1,930 ___________1,605 i al t . . . 5,202 9,756 1 89 7 Arbejdsgivere Arbejdssøgende Mandi.................................... 4,891 7,264 Kvindl......................... ....... 1 , 8 1 8 __________ 1,363 i alt. .. 6,709 8,627 1899 Arbejdsgivere. Arbejdssøgende Mandi.................................... 6,002 7,750 Kvindl........................... 1,959 1,306 i a lt... 7,961 9,056 I 1896besattes . . . . 1,851 Pladser, - 1897 — 2,777 — - 1898 — 4,073 ; — - 1899 — 5,319 — Statistiken viser altsaa ogsaa her, at Kontoret mere og mere bliver benyttet og det, uagtet Kontoret kun var meget lille og meget simpelt indrettet.

ir>

Gade - Vestib. -

i :

Venteværelse

Korridor

I. Mandi. Afdel. II. Kvindl. Afdel. Man kom fra Gaden ind i en lille □ Vestibule, hvor man til højre henvendte sig til Pulten for den mandlige Af­ deling, til venstre til Pulten for den kvindelige. Forvalte­ ren, som Lederen kaldtes, besørgede til visse Tider hele Ekspeditionen. Inden for Vestibulen fandtes et Værelse, som benyttedes dels som Venteværelse, Samtaleværelse og dels til Gennemgang fra den ene Afdeling til den anden. Forvalterens Hustru ledede den kvindelige Afdeling. Der anvendtes i begge Afdelinger det sædvanlige Listesy­ stem med 40 Klasser (Bil. 31 a. b. c.). Der bruges ingen Anmodningsblanket fra de arbejdssøgende, som henvende sig paa Kontoret, uden derfor at. falde ind under Statistikken, idet de arbejdssøgende kunne forespørge om ledigt. Arbejde, liden derfor at indføres i Listerne; dette sker først, naar der anvises dem Arbejde, og først, da gives der dem det sædvanlige Brevkort (Bil. 32 a. b.) og efter sammes Til­ bagekomst gøres de nødvendige Bemærkninger i Listerne.

Mannheim (yo,677 Indb. 'i 1898).

t

Kontoret her er ikke kommunalt, men støttes af for­ skellige Foreninger. Al Anvisning er gratis, kun maa udenbysboende dække mulige Omkostninger. Augaaende Vedtægter og Forret-

16

-ningsgang henvises til vedlagte Bilag (33 a. og b.). Om Virksomheden i de forløbne Aar kan intet oplyses, da jeg • uheldigvis ingen Aarsberetning fik.

“1

I”

[Indg.|

1 1

U

u

Mandi. Afdi. £§

I Kvindl. Afdi.

Venteværelse

Forvalteren

Kontoret befinder sig i Stuen og ligner i forbavsende Grad det i Heidelberg; man træder ind i en lille Vestibule, til højre for denne er den mandlige Afdeling, til venstre den kvindelige. Bag Venteværelset findes den ledendes Værelse, fra hvilket man imidlertid kun kan overse Venteværelset,, men ikke nogen af de forskellige Afdelinger. Der er i Kontoret foruden Lederen kun ansat 1 mandlig og 1 kvinde­ lig Assistent. I Vestibulen fandtes ophængt en meget praktisk Pla­ kat (Bil. 34), paa hvilken der med farvet Understregning oplystes, i hvilke Erhvervsgrene der var ledige Pladser, og hvilke arbejdssøgende der var disponible. Som Bevis paa, at Kontoret indlagde Billet paa Avertissementer i Blade o. 1., vedhæftes Bil. 35. Udenbysboende Arbejdsgivere tilstilles et Brev, saa- snart en arbejdssøgende er henvist til ham (Bil. 36), Den arbejdssøgende, som henvises til en saadan uden­ bysboende, og som paa Kontoret maa aflevere sine Legiti

17

mationspapirer, gives der Bevis for sammes Modtagelse {Bil. 37). Dette Bevis tjener ham selvfølgelig som Adkomst til hos Arbejdsgiveren at faa udleveret sine Papirer foruden Adgangen til at faa Arbejdet; men der er ogsaa en anden Nytte, som dette Bevis kan forskaffe ham, og som jeg ker benytter Lejligheden til at paapege — det er Muligheden af Moderation paa Jernbanen, et Maal, jeg véd der ogsaa i enkelte andre Byer arbeides hen til. Frankfurt a. M. (252,000 Indb.). Kontoret her var godt beliggende ved Floden Main, hvor der fandtes talrige arbejdssøgende; det var installeret i Stuen af en gammel ærværdig Bygning, som havde Fa­ cade til 2 Gader.

Main-Kaj

Trappe indg.

TuUt

T i

1 1

indg.

'O. cg bJD <

Bk8p. for — Opvartere

g, p< 03

Venteværelse for kv. ar­ bejdssøg.

Svindl.— Ekspd._

— ®g3®s å 3 'S

b £ _