292544960

TIL FORENINGENS MEDLEMMER PAA FEM OG TYVE AARSDAGEN FOR STIFTELSEN 1893 * 2. SEPTEMRER * 1918

DANSK TRÆHANDLERFORENING

NS HISTORIE I FEM OG TYVE AAR OG TIDEN FØR DENS STIFTELSE

TRYKT SOM MANUSKRIPT KØBENHAVN 1918

^0% i

F. HKNDHIKSKNS REPRODUKTIONS-ATKl.lKIi MARTI UK TRUKRSKNS BOGTRYKKERI. KBI1VX.

OM TIDEN FØR FORENINGENS STIFTELSE

inder dansk Træ- og Finerhandel engang sin Historie­ skriver, vil denne faa vanskelige Arbejdsvilkaar, for saa vidt han vil granske tilbage i Tiden, før denne Handel træffes som selvstændigt Erhverv. Som saa- dant har Standen nemlig ikke nogen lang Levetid

at se tilbage paa, navnlig ikke i Sammenligning med de Kredse, blandt hvilke den søger sine Kunder og af hvilke den er af­ hængig. Det gælder særlig de forskellige Haandværkere og af disse igen i første Række Snedkerne, dernæst Tømrere, Hjul- og Karetmagere, Drejere, Bødkere, etc. — Fag, som alle kan føre deres Tilværelse tilbage til de ældste Tider, og som i Aarhundreder har staaet samlede i Organisationer. Set i denne Forbindelse kan Træ- og Finerhandelen slet ikke være med. Som selvstændig spe­ cialiseret Branche kan den herhjemme ikke med Sikkerhed fast- slaas tidligere end omkring Midten af forrige Aarhundrede. Forud for denne Tid kan dog paavises ganske enkelte »Finer- og Træ­ handlere«, som i nogle Aar har drevet Specialforretning, men før disse igen har Handelen — i det ringe Omfang, den da har kunnet have — sikkert kun udgjort Grene af blandede Handelsvirksom­ heder, saaledes at Branchen Træ- og Finerhandelen har været et ukendt Begreb i hine- Tider. Noget anderledes stiller Sagen sig for Tømmerhandlernes Ved­ kommende. Disse har i adskillige Aarhundreder udgjort en selv­ stændig Branche; Forbruget af Trælast — navnlig svensk, finsk og pommersk Naaletræ — har jo alle Dage været stort og saa­ ledes afgivet Betingelser foi* en selvstændig Næringsdrift som Tømmerhandler. — Derimod har først det hjemlige linere Møbel­ snedkeri ved sit Gennembrud i Begyndelsen af forrige Aarhundrede muliggjort Eksistensen af særlige Træ- og Finerhandlere. Nærmere i Enkeltheder at udforske Vilkaarene og Formerne for dansk Træ- og Finerhandel i dens første uselvstændige Periode er ikke Hensigten med disse Linjer, dette Arbejde maa overlades

6 til mere kompetente Forskere, og der skal derfor her kun i korte spredte Træk dvæles ved Tiden, der ligger før Dannelsen af »Dansk Træhandlerforening«, som er Standens første og hidtil eneste Organisation. Et Fags Eksistens og Trivsel er jo i første Række baseret paa et Afsætningsmarked for dets Produkter og derfor afhængigt af Forholdene og Udviklingen i de Fag, som anvender disse. Da det er ubestrideligt, at Snedkerne har været de vigtigste Forbrugere af Løvtræ og Finer, vil det let forstaas, at Træhandelens Liv og Eksistens har været nøje knyttet til dette Fag. Af det Festskrift, som Sekretær R. Berg forfattede ved Snedkerlavets 350 Aars Jubilæum i 1904, kan fremdrages enkelte spredte Træk til Belys­ ning af disse Forhold. Vil man gaa saa langt tilbage som til om­ kring Begyndelsen af det sekstende Aarhundrede, hvor Snedkerne i en væsentlig Grad fik deres Raamaterialer udleverede af dem, for hvem de skulde udføre Arbejde — altsaa nærmest stod i Klasse med Lønarbejdere — kan der næppe have været Tale om større samlede Leverancer af Løvtræ og derfor heller ikke om egentlige Livsbetingelser for specielle Træhandlere. Hvor der, som f. Eks. ved Kongernes Opførelse af Slotte og lign. blev Brug for Partier af indenlandsk Træ, navnlig Eg, er Leveringen formodent­ lig sket ved direkte Rekvisition fra Skovene. De første Spor lil egentlig Træhandel — ikke som selvstændig Næring, men i For­ bindelse med anden Handel — kan følges, tilbage lil omtrent sam­ tidig med Snedkerlavets Dannelse; en Bestemmelse i Lavets Skraa af 1554, hvori det siges, at naar der var »Vognskud« (Egetræ) tilfals, maatte ingen Lavsbroder paa egen Regning købe ind i større Partier, med mindre han først tilsagde Oldermanden for at alle Brødre kunde faa Del i Indkøbet, synes at forudsætte Tilstede­ værelsen af en Mellemmand mellem Producent og Konsument. Senere kommer de sjældnere udenlandske Træsorter frem paa Markedet Lavet ses saaledes at have holdt Aløder for at forhandle om Indkøb — der anføres eksempelvis, at det i 1683 har ind­ givet Ansøgning til Magistraten om Tilladelse lil at holde Lavsmøde for at forhandle om Køb af Ibenholt*). Denne og lignende over- *) Forøvrigt var denne Dagsorden for Lavsmødel pudsigt nok vist kun el Paaskud for at kunne mødes i en hel anden Anledning — for at rehabilitere en Lavsbroder. — I de Tider maatte efter Forordning af 28. December 1681 Mestrene ingen Sammenkomst

7 søiske Træsorter er sandsynligvis forhandlede gennem »Grosse­ rerne«, der havde hele den oversøiske Handel og Skibsfart i deres Hænder. Omkring denne og i den følgende Tid foregaar den betydnings­ fulde Svingning indenfor Snedkeriet fra den ældre Tids enklere Møbelhaandværk — med dens særlige Forkærlighed for Egetræs­ møhierne — til den linere, mere sammensatte Møbelkunst, hvor man tog de sjældne, udenlandske Træsorter i Brug, delvis i Form af Finer, og hermed begyndte Vilkaarene for Handelen med disse Træsorter at bedres. Endnu er der dog ikke Tale om nogen selvstændig Træhandel, ligesom Udskæringen af Finerer paa den Tid udelukkende foregaar hos Snedkerne selv, som udskar Fine­ rerne paa »Klovsav«. Langt op gennem Tiderne maa Forbrugerne skaffe sig deres Træmaterialer fra mange forskellige Steder. 1 en Skrivelse af 15/n> 1833 til Magistraten udtaler Lavet, at Mahogni og andre udenlandske Træsorter købtes hos Grossererne i Staden, Birketræ i Havnen paa svenske og norske Skibe og paa Torvet hos Bonden. Egetræ købtes i Havnen hos Holstenerne og Lubeck­ erne, og Bøge- og Asketræ ligeledes i Havnen hos Holstenerne i Planker og paa Akseltorvet af Bonden i Blokke. Haardere Træ­ sorter, der dyrkedes i Danmark, købtes baade hos Skipperne og paa Akseltorvene. Og denne Ordning har sikkert eksisteret i lange Tider og været tilfredsstillende efter Datidens Fordringer. Og efter at Handelen et Stykke ind i forrige Aarhundrede havde begyndt at specialisere sig, har de gammeldags Former hist og her kunnet holde sig helt op til vor egen Tid. De holstenske Skippere, som kom hertil med Bøgeplanker, vil være i frisk Minde. Bønderne, som kørte til Torvet med Fælg og Hjuleger, vil huskes af de Ældre, og saaledes forsvinder først lidt efter lidt de gamle Handelsformer for at give Plads for det nye —- den selvstændige Handelsgren, Træ- og Finerhandelen. For denne den moderne Tids Mellemled mellem Producent og Konsument er omsider Tiden modnet henimod Midten af forrige Aarhundrede. Forskellige Momenter er medvirkende hertil. Dels er Antallet af Forbrugerne nu steget med det voksende Folketal i holde uden Magistratens Samtykke, og et Magistratsmedlem skulde da altid overvære Modet — en Foranstaltning, Mestrene selvfolgelig var højst utilfredse med og ivrede stærkt imod.

8 Byerne. Omkring 1820 fandtes i København af Snedkere ca. 200 Lavsmestre (Lavet stiftedes 1554 med et Antal af 9 — ni Medlemmer) foruden en betydelig Del udenfor Lavet staaende. Uels gik Udviklingen stadig i Retning af rigere Udvalg af forskellige finere Træsorter, navnlig Mahogni, Palisander, Birk, Nød m. m. Og da Ønsket om at kunne købe mindre Partier af disse kostbare Træsorter opstod bos Snedkerne, fremkom Tanken hos enkelte Personer — navnlig indenfor selve Haandværket — om at lægge Lager op af disse Træsorter og forhandle dem en detail. Hvad der ogsaa bidrog til denne Tingenes Udvikling var den Omstændighed, at omtrent samtidig hermed begyndte de første Spor til en Sav­ værksindustri at vise sig — en Industri, der aabnede Mulighed for en rationel Udnyttelse og Fordeling af Raamaterialet. Saaledes opstod — paa samme Tid og saa at sige Haand i Haand — de to Brancher, som siden da bar udviklet sig — stærkt afhængige af hinanden — til deres nuværende Stilling: Træ- og Finerhandelen og Savværks-Industrien. Det er karakteristisk og vidner om Aarsagssammenhængen, at de første Generationer af Handlende oprindelig er udgaaet af Haandværkernes egen Kreds -- først 2den eller 3die Generation er egentlig uddannede Handlende. Endvidere er det værd at lægge Mærke til, at Træ- og Finer­ branchen i sin Begyndelse har været ret tydelig adskilt i 2 Grene: Handelen med indenlandsk Løvtræ og Handelen med udenlandske Træsorter og Finerer af disse. Det faldt ganske af sig selv, at de Haandværkere, der begyndte at handle, kastede sig over de Ar­ tikler, de kendte fra deres Profession. Og saaledes rekruteredes de »indenlandske« Træhandlere navnlig fra de Fag, som f. Eks. Tømrere og Karetmagere, der brugte det danske Løvlræ, medens Snedkerne særlig kastede sig over de udenlandske Træsorter og Finerer, som de havde Kendskab til. Saa langt op i Tiden gik denne Sondring, at den endog satte sit Præg paa Dansk Træhandlerforening i dens Tilblivelse og de første Aar af dens Tilværelse. Navnet, som er det samme nu som ved Foreningens Stiftelse, siger tydeligt, at det var de »danske« Træhandlere, som gik i Spidsen ved Fagets Organisation. Det skal dog samtidig paapeges, at denne Omstændighed aldrig nogensinde har sat Skel eller Splid mellem de to Grene indenfor Branchen, — det var jo ikke en Spaltning af noget bestaaende, men tværtimod

9 en Sammenvoksning af to selvstændig udviklede Grene, der blev fuldbyrdet, saaledes at det nu kan siges, at de i Sandhed er gaaet op i en højere Enhed. Naar man vil spørge efter Navne — Navnene paa de første Træhandlere og Træ- og Finerhandlere, — maa man atter bekende, at Materialet er lille og vanskeligt tilgængeligt. Gennem Københavns Vejvisere har Faget kunnet paavises fra omkring Midten af forrige Aarhundrede. Der ses her bort fra »Tømmerhandlerne« og »Gros­ sererne«, og tages udelukkende Hensyn til de dengang opstaaende Specialforretninger. Som den ældste »Træhandler« i København maa da formentlig nævnes S ophus F rederik M ottlau , der i 1810 tog Borgerbrev som Stolemager og første Gang anføres i Vejviseren som Finer- og Træhandler i 1889. Sandsynligvis har han allerede før den Tid begyndt Handelen. Fra 1847 kommer Sønnen A ugust M ottlau , hvis Forretning fortsættes op til Nutiden og nu drives af dennes Søn E mil M ottlau . I Aaret 1828 dannede 69 Snedkermestre et Aktieselskab til Skæring af Finerer paa Finermaskine, og dette Selskab bestod indtil 1854, hvorefter det overtoges af daværende Snedkermester O. N. T iiorsen , der samtidig i Vejviseren faar Vedtegningen »Finer­ skærer, har Oplag af Mahogni og andre Træsorter«. 1 1890 udgaar denne Forretning af Registret. Af de ældste Forretninger kan yderligere nævnes følgende: Finer- og Træhandler D. C. B jørnsholtz .................. 1852— 1868 » » » , C. L. F r e i s e ............................ 1854—1899 » » » A P.MELDOLA-i:)(tidl.Hdigartner) 1857—1867 » » » J ag . C o h n ................................ 1868—1898 » » » C. M oller ................................. 1865—1878 » » » W. D av idsen ......................... .. . . 1866—1876 Med Undtagelse af Emil Mottlau har ingen af de ovenfor nævnte tilhørt Dansk Træhandlerforening, idet deres Forretninger saa godt som alle var ophørt at eksistere, da Foreningen blev stiftet. Der­ efter har de følgende sammen med Mottlau saa at sige dannet

*) Har i 1865 udgivet en »Praktisk Veiledning for Træ- og Brændelian diere«, som indeholder Oplysninger, der den Dag idag kan liave Interesse. —

10 Stammen af Træhandlere, som ved Foreningens Stiftelse sluttede sig sammen til Varetagelse af de fælles Interesser. Disse Forret­ ninger var følgende: Kobenliavnske Firmaet•: L. J acobsen , Wilders Plads. Grundlagt 1836 som Bødkerforret­ ning af Jacob Frederik Hansen; fra 1857 var Svigersønnen Lars Jacobsen Indehaver, indtil Forretningen ved dennes Død 1891 over­ toges af hans Søn John Jacobsen. 1876 optoges Handelen med Træ, hvilken Gren dog senere er traadt i Baggrunden for Fabri­ kationsvirksomheden. V iggo O. P. H ammer . Begyndte som Læstefabrikant i 1856 og drev Handelen som Bivirksomhed, indtil Sønnen Alf. O. Hammer, indtraadt i Firmaet 1888, lagde Virksomheden om til ren Handel. M. H. K rause , begyndt som Karetmager og Træhandler i 1862. I 1908 indtraadte Sønnen Anton Krause. N iels H ansen (senere N ørrebros S avværk ) oplært som Karetmager og begyndt Handelen omkring 1862. Sønnen Vald. Hansen ind­ traadt i Firmaet i 1899. P. A. F eddersen begyndte Handelen og et mindre Skæreri i Tredserne. Indtraadte som Leder af Trækompagniet ved dettes Dannelse 1895. Død 1917. V ilhelm K jerulf , Træskæreri og Handel fra 1874 til sin Død 1902. H ans M ortensen begyndte Træhandel i Firserne og drev denne til 1903, hvorefter Forretningen gik over paa andre Hænder og senere er ophævet. Af Provinsfirmaer deltoge følgende i Foreningens Dannelse: H illerød S avværk (har i mange Aar tillige haft Kontor og Udsalg i København). Stiftet i 1867 af Kapt. F W. Petersen. I 1873 indtraadte Chr. Dahl. 1 1892 overtoges Virksomheden af A. Gegner (død 1917) og A. lvornerup. I 1918 indtraadte J. Nielsen i Firmaet, der for et Par Aar siden er omdannet til Aktieselskab. G rønvold & S chou , Slagelse. Oprindelig stiftet af G. & S. 1 1877 overtaget af J 0. Andresen. Efter dennes Død i 1903 drevet som Legat med E. Didrichsen som Leder. De Virksomheder, som efter Foreningens Stiftelse er indtraadt i Foreningen, er hovedsagelig af nyere Dato. Enkelte ældre For­ retninger kan dog anføres, saaledes:

For Knbenliavn: S nedkermestrenes T ræ - og F inerskæreri , der i 1900 overtog L. B er - thelsens Skæreri i Nansensgade, som denne havde drevet fra 1870. Tu. & O. B røchner stiftet 1885 af Thøger & Oscar B med Bygningsartikler, samt Agenturforretning i haarde Træsorter. Senere optoges Importen af amerikanske Træsorter og Finer, medens Handelen med Bygningsartikler er ophævet. Milius Nommels op­ toges i 1910 i Firmaet og er efter 1912 Eneindehaver. W. T. R ubardt . Etableret 1887 med Listefabrik og Handel. Endvidere M. T homsen , der drev Træhandel fra 1865 til sin Bød 1917, R ud . N ielsen (Træsko- og Læstefabrik), C. A. T. H erbst (Trælast), N. J onsson (Bordfahrik og Træhandel) overtaget 1915 af P. A. Larsen og Fru H. Sørensen. For Provinsen : II. P. S pringborgs Trævarefabrik, Aalborg, oprettet 1868 og optaget Handel med Træ og Finer 1870. Konsul P eter M orcii , Horsens, etableret 1888 som Tømrermester, senere optaget Han­ delen og sammensluttet Virksomheden med Horsens Trælasthandel. Endnu skal nævnes afdøde Træhandler N. L aursen , Horsens, som drev en meget betydelig Handel med dansk Træ- og Savværks - produkter. Foruden de Firmaer, som har været Medlemmer af Foreningen, kan endnu anføres enkelte, som til forskellige Tider har haft Betydning i Branchen. I København har af ældre Firmaer J. H. K aemmerer drevet Handel i mange Aar, i Tiden fra midt i Tredserne til omkring Aarhundredskiftet. E mil H ammelev drev i en Del Aar (fra 1888 til 1913) en temme­ lig betydelig Handel med Træ-og Finer. Endvidere kan nævnes O le P etersen , som drev Træskæreri samt en mindre Handel paa Østerbro (fra 1887 til 1915, fra dette Aar overtaget af H. M. Petersen). / Provinserne har af ældre Firmaer navnlig J ohan A ndersen , H oi ’sens, fra 1872 drevet en meget omfattende Handel med frem­ mede Træsorter og Finer, navnlig Nød og Mahogni samt tysk Eg m. m. Andersen besøgte regelmæssig 3 å T Gange om Aaret København, hvor han havde Borgerskab som Tømmerhandler. I 1897 ophævede A. paa Grund af Svagelighed sin Forretning, og Varelageret blev overtaget af Træcompagniet.

12 Af andre betydende Træhandlere kan fremhæves Skibstræhandler H ansen , Kjøge (begyndt 1866, død 1896. Sønnen Lauritz H. fortsat Forretningen). Handlede næsten udelukkende med dansk Træ til Skibsbrug og drev bl. a. en omfattende Handel paa Island. Videre kan anføres: J ens A ndersen , Træ- og Finerhandel i Aarhus (fra 1898 til 1908, da Varelageret blev købt af Knud Andersen, Aarhus Maskinsnedkeri og Listefabrik). K. C. N ielsen , Træ- og Finerhandel, Odense, etableret 1884. N. P. K nudsen , Træ- og Finerhandel, Odense, etableret 1892. Billedskærer M orch i Odense drev i Aarene omkring 1860 til 1895 Handel med udenlandsk Træ og Finer, ligeledes Snedker­ mester J ørgensen i Odense i Tiden fra 1882 til 1904. Af ældre Forretninger med indenlandsk Træ kan sluttelig nævnes J ens O lsen C hristensen , Kagerup, H ackmann i Helsingør, L arsen , Fæbæk (Savværk), m. 11. Endnu skal med Hensyn til Handelen med Træ og Finer før Foreningens Dannelse bemærkes, at udenlandske Firmaer gennem mange Aar har brugt at berejse Landet (København og de større Provinsbyer). Del var navnlig tyske Forretningsfolk, væsentligst fra Hamborg, der søgte det danske Marked, og i ældre Tid, da Han­ delen ikke var organiseret her i Landet, forstod disse at sikre sig Hovedforretningen i de fine udenlandske Træsorter. Efter- haanden som den danske Træhandlerstand vaagnede til Bevidst­ hed om sine egne Evner og Muligheder, og København udviklede sine oversøiske Forbindelser, forbedrede sine Dampskibsruter og indrettede sig som Stabelplads, rnaatte den udenlandske Kon­ kurrence dog ligge under og var svundet ind til et meget be­ skedent Omfang, indtil den ved Verdenskrigens Udbrud ophørte af sig selv.

FORENINGENS STIFTERE OG DENS FORSTE MEDLEMMER

ALF. O. HAMMER

NIELS HANSEN

M. H. KRAUSE

EMIL MOTTLAU

*

V1LH. KJERULFF

J. 0. ANDRESEN

P. A. FEDDERSEN

11. G. FISCHER

A. GEGNER

JOHN JACOBSEN

MANS MORTENSEN

FORENINGENS DANNELSE AAii man vil spørge: »Hvad var Aarsagen lil For­ eningens Dannelse«, saa er det et vanskeligt Spørgs- maal at besvare. Grundene er sikkert de samme, som fra Arilds Tid har givet Anledning til Dannelsen af Gilder og Lav, — en Trang til gensidig Tanke-

udveksling og Støtte i fælles Interesser. Mange Aar før Foreningens Dannelse havde d’Hrr. N. H ansen og M. IT. K rause haft den Sædvane at komme sammen hver Lørdag Aften paa en eller anden Restauration for at drøfte Ugens Begivenheder og hvad der kunde tjene til fælles Interesse i For­ retningsanliggender. Hansen og Krause var jo oprindelig Haand- værkere — Karetmagere —, havde staaet i Lære sammen og rejst sammen i Udlandet som Svende. Lørdag Aften som Møde­ aften er jo en ældgammel Haandværkerskik, som langtfra endnu er gaaet af Brug. Naar Hansen og Krause nu havde noget at tale med en Kollega om, saa var det ganske naturligt, at man anmodede Vedkom­ mende om at komme til Stede ved en Lørdagsaftensammenkomst. Paa denne Maade kom H ammer meget sammen med Krause og Hansen. Møderne afholdtes til al begynde med mest i Caféen paa Hjørnet af Farimagsgade og Studiestræde, hvor der den Gang var en Keglebane. Senere flyttede man til »National«, hvor Bordet til venstre i Buffetlokalet ind mod Koncertsalen i mange Aar var Stambord. Ved disse 3 Mænds Møder er sikkert Ideen til Foreningens Dannelse kommen frem, ligesom det ogsaa har ,været ganske naturligt, at det blev disse, der kom til al danne Foreningens første Bestyrelse. Foreningen blev stiftet den 2. September 1893 paa et Møde, saavidt erindres i Boulevardpavillonen, hvortil de 3 ovennævnte havde indkaldt, og hvor Forslag til Love fremlagdes. Tilstede paa ovennævnte Møde var der endvidere: J. 0. Andresen, A. Feddersen, H. G. Fischer, A. Gegner, John Jacobsen, Vilhelm

18 Kjerulf, Hans Mortensen og Emil Mottlau. Af disse 11 Mænd er i Mellemtiden Andresen, Feddersen, Gegner, Kjerulf og M. H. Krause døde og Hans Mortensen udtraadt af Foreningen, saaledes at der kun er 5 nulevende, der holder Jubilæum sammen med For­ eningen. Foreningen valgte som første Formand M. H. Krause, til Sekretær Alf. O. Hammer og til Kasserer N. Hansen. I Foreningens første Leveaar optoges Hr. N. L aursen . Hr. Laur­ sen var gammel Træhandler, og det skyldtes vistnok nærmest kun en Tilfældighed, at han ikke var tilstede ved Foreningens Stiftelse. DATA AF FORENINGENS LIV I DE 25 AAR Det var ganske naturligt, at en af de første Sager, som For­ eningen optog, maatte være ved Samarbejde med Dansk Skov­ forening at søge en Overenskomst om fælles Regler for Sortering og Opmaaling af indenlandsk Løviræ i Kævler. Sagen blev for- staaende optaget af Dansk Skovforening, og Arbejdet var besjælet af gensidig Imødekommenhed, saaledes at Resultatet vistnok maatte siges at være tilfredsstillende for begge Parter. Straks efter at denne Sag var afsluttet, blev der Lejlighed for Foreningen til i 1895 at tage fat paa den næste. Rigsdagen ar­ bejdede dengang paa Forslag til en ny Toldlov og havde i den Anledning udsendt Spørgeskemaer til de forskellige Erhverv. Disse Skemaer var imidlertid saa godt som alle i deres Besvarelse præget af den ensidige Opfattelse, at alt, hvad vedkommende Fag brugte, var et nødvendigt Raaprodukt, kvalificeret til toldfri Ind­ førsel. I Modsætning til disse ensidige Indstillinger stod Træ- handlerforeningen med berettiget Hensyntagen til alle Sider, og del var Hr. John Jacobsens Fortjeneste, at han fik gjort Toldudvalget opmærksom herpaa. Der blev derefter nedsat et særligt Udvalg for Tømmer og Træ, hvori Træhandelen var repræsenteret ved Hammer, Tømmerhandelen ved afdøde Frederiksen og Skovinteres­ serne ved Kammerherre Muller. Arbejdet var meget stort og interessant og findes refereret i Rigsdagstidende. Blandt de første Sager, Foreningen gennemførte, var endvidere Indførelsen af den »sorte Bog« for Medlemmernes usolide Kunder,

19 en Foranstaltning, som har været til overordentlig stor Gavn og uforandret har bestaaet i hele Foreningens Levetid. Efter Dan­ nelsen af Kreditorgruppen i 1914 har man yderligere udviklet Efter­ retningsystemet og gennemført en rationel Behandling af fore­ kommende Uregelmæssigheder fra Kundernes Side. 1 1895 startedes »Træcompagniet«, der paa en Maade kan siges at være et Barn af Dansk Træhandlerforenirjg. Tidspunktet var ikke tilfældigt valgt, men nøje knyttet til den almindelige Handelsud­ vikling herhjemme. Ved Frihavnens Aabning i 1894 viste der sig Muligheder for Træhandlerne til at realisere et længe næret Ønske om at frigøre sig for den dominerende Stilling, som Importørerne i Tyskland og England længe havde indtaget ogsaa for Danmarks Vedkommende, idet man haabede at kunne undgaa de tidligere anden Haands Køb i Hamborg og London og i Stedet skaffe direkte Import til København. De første Forsøg herpaa, som blev foretaget af nogle enkelte Træhandlere indenfor Foreningen, faldt heldige ud, og det bør bemærkes, at man var blandt de første, der drog Nytte af Frihavnen som Stabel- og Fordelingsplads for større Importer. En af de første Laster, der blev losset i Frihavnen, var saaledes en Last Cuba-Mahogni, som var importeret af Moses & Søn G. Melchior og af dette Firma solgt til et Konsortium af Træhandlere, bestaaende af Kranse, Hansen, Hammer &Feddersen. Denne Last blev efterfulgt af en Last Tabasco-Mahogni, som blev solgt ved en vellykket. Auktion. Man begyndte da samtidig at spekulere paa at anskaffe en Finerkniv, i hvilken Anledning Hr. John Jacobsen sluttede sig til nævnte Konsortium, og da man fandt det upraktisk at drive en saadan større Forretning å meta, blev man enig om at grunde den som Aktieselskab og at udbyde Aktierne til Træhandlerne, som derefter dannede Træcompagniet. Feddersen opgav samtidig sin private Forretning og blev Direktør for Selskabet. Dette startedes saaledes oprindelig af 5 Aktionærer, men ud­ videdes straks efter Dannelsen til 21 Aktionærer, en Forandring, der blev skæbnesvanger for Ideen. Den første Ledelse kunde ikke faa tilstrækkelig Indbydelse hos denne store Kreds til at gennem­ føre det oprindelige Program, og det er velkendt, hvorledes Virk­ somheden meget snart blev lagt om fra en-gros Forretning til Detailhandel med Salg til Forbrugerne i Stedet for til de Hånd-

20 lende og saaledes blev disses direkte Konkurrent. Tanken om den direkte Import blev først realiseret i sit fulde Omfang, efter at de nu kendte en-gros Agenturforretninger var opstaaet. Efter at Træcompagniet en halv Snes Aar senere var kommet ind under Østasiatisk Kompagnis Ledelse, der i nogle Aar drev den videre i samme Spor som hidtil, sygnede Virksomheden hen, og først i 1910, da Detailhandelen ophævedes og en-gros Handelen blev genoptaget, blev Selskabet det, man fra først af havde haft til Hensigt, Fabrik for og Leverandør til de skandinaviske Træhand­ lere. Selskabet blev i disse Aar ledet i den rette Aand af Dir. Peschardl, indtil det i 1917 blev ophævet. Samtidig med Frihavnens Aabning førtes der en Del Forhand­ linger med forskellige Autoriteter angaaende Opmaaling af fremmede Træsorter, hvilke imidlertid ikke førte til noget Resultat. Aaret 1898 var et Revolutionsaar i Foreningen. Firmaet Oscar Køhier havde et stort Arbejde til Københavns Kommune, An­ lægning af en Kloak af Træ, hvortil alle Buerne skulde leveres af speilskaaret Bøgetræ, men Køhier fik overbevist Kommunens Sagkyndige om, at planskaarel var speilskaaret og slap paa denne Maade meget for let fra sin Leverance. Der var stor Harme i Foreningen herover, og man drøftede, hvad der kunde gøres ved Sagen. Man delte sig i 2 Partier, hvoraf det ene vilde klage og det andet ikke. Klagerne blev i Flertal, hvorefter Krause og Hammer nedlagde deres Mandater henholdsvis som Formand og Sekretær, og i Stedet for valgtes Hr. Vilhelm Kjerulf og Hr. A. Kornerup ind i Bestyrelsen. Samme Aar indmeldte man sig i Arbejdsgiverforeningen. Paa den paafølgende Generalforsamling supplerede man Be­ styrelsen med de 2 afgaaede, idet Krause blev valgt som Æres- formand og Hammer til Repræsentant i Arbejdsgiverforeningen. Kort Tid efter nedlagde Kjerulf sit Mandat som Formand, og Hammer blev valgt i hans Sted, og hermed var Revolutionen til Ende. Den havde indbragt Foreningen en Bøde paa 500 Kr., som blev anbragt i Aktier i Dagbladet »Samfundet«. En udmærket Anbringelse, idet Aktierne senere blev sat til Auktion blandt For­ eningens Medlemmer og indbragte 60 Øre — skriver seksti Øre —. Som Medlem af Arbejdsgiverforeningen i Lockout-Aaret 1899 deltog Foreningen indenfor sit begrænsede Omraade i den store

21 Konflikt, hvis Forløb vil være tilstrækkelig kendt og derfor ikke skal refereres nærmere her. I Aaret 1900 havde man en Strejke blandt Pladsarbejderne efter Ordre fra Arbejdsgiverforeningen. Arbejdsgiverforeningen an­ modede imidlertid efter nogle Maaneders Forløb Træhandlerfor- eningen om selv at ordne Sagen, hvilket den gjorde, og samtidig udmeldte man sig af Arbejdsgiverforeningen fra 1. Januar 1901. I 1902 førte Foreningen sammen med Tømmerhandlerforenin­ gen og andre Organisationer Forhandlinger med Branddirektøren i Anledning af et nyt Brandregulativ. 1 1903 vedtog man Oprettelsen af den »sorte Tavle«, hvorpaa efter nærmere fastsatte Regler saadanne Leverandører skulde op­ føres, som ikke opfyldte deres Forpligtelser. Denne Foranstaltning fik dog meget ringe praktisk Betydning, da netop i samme Pe­ riode de amerikanske Voldgiftsregler traadte i Kraft og — det maa siges til Ros for begge Parter — næsten altid blev respek­ terede og saaledes overilødiggjorde den sorte Tavle. 1 Aaret 1903—04 førte man indgaaende Forhandlinger med National Hardwood Lumber Ass. i Amerika om Kontrakter i Handelen med amerikanske Træsorter. Disse Forhandlinger førte til et godt Resultat, og Danmark var et af de første Lande, om ikke det første, der havde faste Voldgiftsregler for Handelen med amerikansk Træ. 1 Aaret 1905 klagede man til Sø- & Handelsretten over mang­ lende sagkyndige Skønsmænd i Træhandelen. Resultatet svarede imidlertid ikke til Forventningerne, og Træhandlerne har ingen­ sinde følt sig tilfredse ved den gældende Ordning, der frembyder den Ulighed, at medens Trælastbranchen har hele 2 Repræsen­ tanter i Retten, er Træhandlerne, hvis Fagkundskab er langt mere speciel og vanskelig tilgængelig end Tømmerhandlernes, slet ikke repræsenteret. I de sidste Par Aar er der dog sket en Bedring m. H. t. Ud­ meldelse af Skønsmænd, men Branchen savner den Dag i Dag sin særlige Repræsentant i Retten. I 1905 og 1906 deltog Foreningen ved Hammer, Kornerup og senere Krause junr. i Forhandlinger angaaende Revision af Toldloven sammen med »de samvirkende Maskinsnedkerier«, Tømmerhandlerforeningen og Skovbruget.

22 I 1907 blev Licitationerne til Statsbanerne, der tidligere havde været afholdt i København og Aarhus paa 2 forskellige Dage, paa Forslag fra Træhandlerforeningen, Tømmerhandlerforeningen m. fl. forlagt til København og paa samme Dag. I 1908 fastsatte man Hegler for Beregningen af Honorarer for de Voldgiftskendelser og Skønsforretninger, der i de senere Aar var bievne ret almindelige, tildels baserede paa de amerikanske Kontrakter, og man opnaaede herved en for alle Parter gavnlig Ensartethed i disse Forhold. I Anledning af Loven om Metersystemets Indførelse i Danmark nedsatte Foreningen i 1909 et Udvalg med det Formaal at vare­ tage de Handlendes Interesser, naar Heglerne for Opmaaling og Aflægning af Træ i Skovene skulde fastsættes. Foreningen tik ikke Held med sig i sine Bestræbelser, og det af Landbrugs­ ministeriet nedsatte Meterudvalg udarbejdede uden Samarbejde af nogen Art med Køberne Forslagene til de nye Regler, som i all. væsentlig blev de gældende. Foreningen maatte i høj Grad be­ klage denne Mangel paa Hensyntagen og vedtog paa et Møde i November 1911 en Protestresolution, medens man iøvrigt stillede sig afventende med Hensyn til, hvorledes de nye Regler vilde virke. Sammen med Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk m. flere Organisationer deltog Foreningen med tilfreds­ stillende Resultat i Forhandlinger vedrørende Forandringer i Li­ citationsbetingelserne ved offentlige Arbejder og Leverancer. Et Forsøg, man i 1912 gjorde paa at etablere et Samarbejde med Dansk Skovforening om fælles Regler for Klassification og Opmaaling af Gavntræeffekter for at bøde paa de uheldige Følger af den ny Ordning, blev ikke modtaget i den samme Aand i Skov­ foreningen som i 1894'. Skovforeningen gik sine egne Veje, og først i 1914, da det permanente Fællesudvalg var dannet, kom der et mere forstaaende Samarbejde igang. Dette Udvalg, hvis fulde Navn er »Træhandelens og Træindu­ striens permanente Fællesudvalg«, var netop dannet i dette Aar, først og fremmest med Henblik paa Forholdet til Leverandørerne — Skovproducenterne — og med det Formaal at værne Trækøbernes Interesser. I Løbet af de nærmest foregaaende Aar havde man ofte maattet erkende, at man var den svage Part overfor Skov­ ejerne — navnlig var Dansk Skovforening som Organisation langt

23 overlegen — og Tanken om at slutte Køberne sammen i et nærmere Samarbejde tog mere og mere fast Form og fandt sluttelig sit Udtryk i dette Udvalg. Straks efter at det var dannet, søgte det at knytte Forbindelsen paany med Skovforeningen, og det lykkedes ogsaa at gennemføre el loyalt Samarbejde, hvis foreløbige Resultat blev de nye Sorterings- og Klassiticationsregler med tilhørende Slutseddelformularer. Senere har Udvalget forhandlet om Priserne paa Gavntræ i Skoven og omMarkedsforholdene, ligesom det har deltaget i Forhand­ linger i Brændselsnævnet, med Statsskovvæsenet etc. Udvalget bestaar af Delegerede for følgende Organisationer: Dansk Træhandlerforening, Træindustriens Fabrikantforening for Østifterne og for Jylland, Danske Stavefabrikers Landsorganisation og Træskofabrikernes Salgskontor. I 1912 lod Foreningen — ligeledes med Henblik paa Meter­ loven — udarbejde Regler for Opskæring og Opmaaling saavel af dansk som udenlandsk Træ, ligesom en Kvadratmetertabel til Beregning af Fladeindhold blev udarbejdet, under velvillig Medvirk­ ning fra Herr C. Hauberg, og trykt. Begge Foranstaltninger bærer Vidnesbyrd om et indgaaende og omfattende Arbejde fra det paa­ gældende Udvalgs Side, men Hk maaske næppe den Betydning, man havde ventet, idet det viste sig at være svært at bryde med det gamle Fod-System, som det ganske vist ogsaa faldt naturligt at anvende ved de oversøiske, efter dette System opskaarne Træ­ sorter. Fremhæves bør tlet dog, at Melertabellen har fundet ud­ strakt Anvendelse efter, sin Hensigt ikke blot hos Træhandlerne, men ogsaa blandt mangfoldige Forbrugere. Foruden de i det tidligere alt omtalte Forhandlinger, Foreningen har ført med de forskellige Autoriteter, har der i Aarenes Løb, naar Anledning gaves, været forhandlet med andre Organisationer og Institutioner om forskellige Sager. Saaledes bl a. med Frihavns­ selskabet (om Arbejds- og Udkørselsforholdene, Takster, Indførelse af Følgesedler ved Afhentningen i Frihavnen m. m.). Toldvæsenet (forskellige Tariferingssager, Toldtider m. in.). Statsbanerne (om Kranforholdene, som, væsentlig ved Foreningens Foranledning, er blevet betydelig forbedrede, Allæsningstider etc.). Efter Verdens­ krigens Udbrud er der mellem Foreningen og Grosserer-Societetet

24 etableret et omfattende Samarbejde vedrørende Garanti-Erklæringer, Import og Eksportforhold m. m. At Krigsaarene 1914 til 1918 har givet Foreningens Bestyrelse el ganske betydeligt Arbejde, siger sig selv, og det blev da omsider nødvendigt i 1918 paa Generalfor­ samlingen at vedtage en Kontingentforhøjelse til Kr. 50,00 om Aaret + ekstraordinært Kr. 25,00, navnlig til Oprettelse af et Sekretariat med lønnet Ledelse, hvortil var udset Herr Overretssagfører N. Gylding. Ved Foreningens Stiftelse var Kontingentet Kr. 10,00 om Aaret og fra 1913 Kr. 20,00. Efter at Amerika i Foraaret 1917 var indtraadl som krigsførende Magt i Krigen, har som bekendt de oversøiske Tilførsler ganske svigtet. Foreningen har udfoldet store Anstrengelser for at skaffe Landet nye Forsyninger af Træ, men disse har desværre ikke kunnet bringe positive Resultater, saalænge Landet inaa savne sin Handelsoverenskomst med de allierede Lande. Endelig skal nævnes, at Foreningen i 1918 har rettet Henvendelse til Grosserer-Societetet og den overordentlige Kommission af 1914 i Anledning af Re­ geringens prisregulerende Foranstaltninger og formentlig lagt et lille Lod i Vægtskaalen ved Opnaaelsen af de Lempelser, der senere er givet fra Myndighedernes Side. 1Aarenes Løb har Foreningen haft Lejlighed til at hædre enkelte af Medlemmerne ved disses Forretningsjubilæum, saaledes Emil Mottlau 1910 (100 Aars Forretningsjubilæum), N. Hansen og M. II. Krause 1912 (50 Aar). Sidstnævnte skænkede ved denne Lejlighed Foreningen et Legat paa 3000 Kr., hvoraf Renterne første Gang uddeltes i 1918 (til Enkefru Feddersen). 1 de forløbne Aar har følgende været Formænd i Foreningen:

M. H. Krause................ 1893—98 Vilh. K je ru lf................ 1898—99 Alf. O. Hammer. . . . 1899—06 C. A. T. Herbst............. 1906—07 Emil Mottlau................ 1907—18

Endvidere blev, som anført, M. H. Krause i Aaret 1899 udnævnt til Æresformand og deltog som saadan indtil sin Død jævnlig i Bestyrelsesmøderne, naar Sager af større Vigtighed laa for; i Aaret 1912 udnævntes han endvidere til Æresmedlem.

25 FORTEGNELSE OVER MEDLEMMERNE STIFTERNE

H. C. FISCHER, København, f. 9/ 5 1851. Uddannet som Snedker. Etableret 1889, Medlem fra 1893. A. GEGNER (Hillerød Savværk) Kø­ benhavn, f. a5/5 1861, død 1917. Uddannet ved Handelen. Indtraadt i Fir­ maet 'h 1892. Medlem 1893-1917. JOHN JACOBSEN (L. Jacobsen) Kø­ benhavn, f. 18/ 6 1863. Student 1882. Uddannet ved Handelen. Indtraadt i Fir­ maet Jan. 1891. Medlem fra 1893. VILH. KJERULF, København, f. c/7 1849, død 1902. Forind. 1898-1899. Uddannet som Tømrer. Etableret 1874. Medlem 1893-1902. Formand 1898-1899. HANS MORTENSEN, København, f. 3% 1837. Etableret i Firserne som Træhandler. Med­ lem 1893-1901. EMIL MOTTLAU, R .afD .,Kbhvn,f.® /4 1851. Uddannet ved Tømmerhandelen. Indtraadt i Faderens Forretning 1879. Medlem fra 1893. Formand fra 1907.

M. H. KRATJSE, København, f. 2S/s 1836, død 1912. Uddannet som Karetmager. Rejst som Svend i Udlandet, Etableret 3/s 1862. Medlem 1893-1912. Formand 1893-1898. Æres- formand fra 1899. Æresmedlem i 1912. N. HANSEN, (Nørrebros Savværk), København, f. 27/io 1833. Uddannetsom Karetmager.Rejstsom Svend i Udlandet. Etableret 28'» 1862. Medlem 1893-1901 og fra 1906. ALF. O. HAMMER, (Viggo O. P. Ham­ mer & Søn) København, f. U'U 1858. Uddannet ved Ilandelen. Indtraadt i Fir­ maet 1888. Medlem fra 1893. Formand 1899-1906. I. 0 . ANDRESEN, (Grønvold og Schou, Slagelse) f. 8/s 1839, død 1903. Uddannet ved Handelen. Indtraadt i Fir­ maet 1877. Medlem 1893 1903. P.A . FEDDER SEN , København, f.23/n 1 846, død 1917. Uddannet ved Kontor­ faget. Etabi. i Tredserne. Direktør for »Træ- compagniet« 1895 1909. Medl. 1893-1917, deraf 1895 1909 for »Træcompagniet«.

SENERE 1NDTRAADTE MEDLEMMER

A. KORNERUP (Hillerød Savværk) Hillerød, f. 9/ia 1868. Udd ved Forst­ væsenet. lndt. i Firmaet 1892. MedI.f. 1 896. 3

N. LAURSEN, Horsens og København, f. '% 1843, død 1916. Udd.somMølle­ bygger. Medlem 1894-1899 og 1901-1916.

26

PETER MØB.CH, Konsul, Horsens, f. 28/ 9 1854. Uddannet som Tømrer. Etableret som Tøm­ rermester 187!). Trælasthandel fra 1904. Medlem fra 1897.

A. BOAS, København, f. “/s 18(52. Uddannet ved Bankvæsenet. Medlem 1898- 1907. P. MORTENSEN (Aug. Freucl len & Co., Nakskov) f. ? død ? Medlem 1897-1901.

CARL JESPERSEN, København, f. ' % 18 ( 51 . Udd. ved Træhandl. Etabi. V« 1899. Medlem 1899-1908. ( I.Aar for Firm. L. Berthelsen).

OSCAR BRØCHNER, København, 1. ~’7r, 1855, død 1912. Uddannet ved Handelen. Etableret 1885. Medlem 1899 1912.

27

OHR. NIELSEN, (A/S Snedkermestre­ nes Træ- og Finerskæreri), Køben­ havn. f. u /3 1853. Udd. som Snedker. Rejst i Udi. Etabi. 1880 som Snedker. Fra 7/ r 1900 Driftsbesty­ rer i S. T. & S. F. Medlem fra 1901.

RUD. NIELSEN, København, f. % 1857. Etableret 1884. Medlem 1899-1914. AD. M. ANDERSEN , København, f. ? Oplærtved Handelen. Medlem 1900-1901.

V. T. RUBARDT, København, f. 2,/n 1860. Uddannet som Møbelsnedker. Rejst i Ud­ landet. Etableret 1887. Medlem fra 1903.

E. DIDRICHSEN (Grønvold og Schou), Slagelse, f. 2i/n 1868. Uddannet ved Handelen. Leder af Firmaet fra 1903. Medlem fra 1903.

3 *

28

CARL ESBEN HANSEN, København, f. a2/n 1877. Uddannet ved Træ- og Finerhandelen. Eta­ bleret JI/io 1902. Medlem fra 1904.

C. A. T. HERBST (A /S Træcompag- niet), København, f. 3% 1846. Uddannet ved Handelen. Etableret 1875. Medlem 1904-1917. Formand 1900-1907.

W. S. HAUROWITZ, Etatsraad, Konsul, R .afD ., Hillerød, f. Vs 1847, død 1908. Medlem 1906-1907.

M. THOMSEN, København, f. % 1840. Uddannet som Købmand. Etableret 1865. Medlem 1906 1917.

Gr. L. BECKER (L. Jacobsen), Køben­ havn, f. Vi 1872. Udd. ved Landvæsenet. Medlem fra 1905.

29

A. A. KRAUSE (M. H. Kranse), Kø­ benhavn, f. 2/io 1870. Uddannet ved Handelen. Indtraadt i Fir­ maet 3/n 1908. Medlem fra 1906. MARTIN D. IIEIMANN, København, f. 2% 1873 død 1917. Medlem 1907.

CARL HAUBERG, København, f. I7/s 1878. Uddannet ved Handelen. Rejst i Udlandet 1902-5. Etabi.in/ 12 1905. Medlem fra 1906. K. L. BLOCH-JØRGENSEN, (A/S Træcompagniet), København, f. % 1808. Medlem 1907-1910.

MILIUS NOMMELS (Tb. &

O. Brøch­

OSCAR PESCHARDT (A/S Træcom- pagniet), København, f. 2% 1878. Uddannet ved Træhandelen. Rejst i Ud­ landet. Etabi. 1902. Medlem 1911-1917.

ner), København, f. °/i 1 1873. Uddannet ved Handelen. Indtraadt i Fir­ maet 1910. Medlem fra 1911.

30

EMIL C. MOTTLAU, København, f. 13/5 1878. Uddannet ved Handelen. Etableret '!& l lJ09. Medlem fra 1911.

THORVALD PEDERSEN , Odense, f. 2Yio 1874. lldd. som Snedker. Rejst i Udi. Etabi. 1896 som Købmand. Optog Træhandelen 1904. Medlem fra 1912.

VALD. HANSEN (Nørrebros Sav­ værk), København, f. I3/ i 2 1871. Uddannet ved Træhandelen. Indtraadt i Firmaet 7< 1899 . Medlem fra 1912 .

KNUD ANDERSEN , (Aarhus Maskin­ snedkeri og Listefabrik), f. 3/fl 1875. Udd. som Møbelsnedker. Rejst i Udi. 1890- 1903. Etabi. 1903. Medlem fra 1912.

31

S .P . SPRINGBORG (A/S H. P. Spring­ borgs Trævarefabrik, Aalborg), f. 26/io 1861. Udd. ved Handelen. Indt. i Firmaet V 12 1880. Medlem fra 1910.

L. LUND (Trævarefabriken »Thor« A/S), Horsens, f. 82/r, 1873. Uddannet som Købmand. Indtraadt i Fir­ maet 1908. Medlem fra 1914.

H. P. SPRINGBORG (A/S H. P. Spring­ borgs TYævarefabrik, Aalborg), f. °/i 2 1866. Udd. ved Handl. Rejst i Udi. Indt. i Firm. 24/< 1897. Medl. fra 1916

O. EIGAARD (Hillerød Savværk), København, f. 12/ i 2 1867. Uddannet ved Kontor og Handel. Medlem fra 1916.

32

P. HOUMANN LAURITZ EN, Haslev, f. ~7r> 1873. Uddannet ved Handelen. Etableret ,8/s 1908. Medlem fra 1910.

VALD. LARSEN , København, f. Via 1883. Uddannet ved Handelen. Etableret 1915. Medlem fra 1910.

Fru HEDV IG SØRENSEN (fh. N. Jønssons Træ- og Finerhandel ved Larsen & Sørensen), København, f. -V il 1877. Uddan, ved Kontorfaget. Indtr. i Firm. 1u/io 1915. Medl. fra 1917.

P. A. LARSEN (fh. N. Jønssons Træ­ et Finerhandel ved Larsen & Søren­ sen), København, f. “5/» 1859. Uddannetsom Snedker. Indtraadti Firmaet ie/io 1915. Medlem fra 1917.

33

J. R. LYKKEBERG, København, f. 18/s 1874. Uddannet i Træbranchen. Rejst i Udlandet Etableret 1912. Medlem fra 1917.

V. REINYVALD (Krydsfinerimporten v. Reimvald & Co.), København, f. 7/7 1875. Udd. som Tømrer og Arkitekt. Hejst i Udi. Etabi. 1910. Medl. fra 1917.

GEORG C. NIELSEN (K. C. Nielsen, Odense), f. 24/.i 1886. Uddannet som Snedker. Indtraadt i Firmaet */s 1908. Medlem fra 1917.

EM IIJU S LAMP (Amerikansk Træ­ import, ved E. Lanip), København, f. 24/ i 2 1869. Uddannet ved Handelen. Etableret 1h 1915. Medlem fra 1917.

4

34

AAGE HAMMER, (A/S Viggo O. P. Hammer & Søn) København, f. l5/s 1890. Uddannet ved Handelen. Prokurist '/i 1918. Medlem fra 1918.

WIGGO NIELSEN, (A/S Snedkerme­ strenes Træ- og Finerskæreri) Kø­ benhavn, f. 16/2 1886. Uddannet ved Handelen. Rejst i Udlandet. Medlem fra 1918.

J. NIELSEN (A/S Hillerød Savværk) København, f. 23/9 1867. Uddannet ved Forstvæsenet. Indtraadt i Firmaet ’/> 1918. Medlem fra 1918.

J. C. NIELSEN (A/S Silvan) Køben liavn, f. !l/2 1858. Uddannet som Snedker. Rejst i Udlandet. Etableret som Snedker. Medlem fra 1918.

SMAAHISTORIER O G ANEKDOTER OM FORENINGENS ÆLDSTE MEDLEMMER.

\ ar der i det følgende skal gengives enkelle Smaa- historier og Anekdoter, som knytter sig til nogle af de ældste Medlemmers Liv og Færden som Træ­ handlere, sker det ud fra Følelsen af, at omend disse Smaabegivenheder naturligt ved Mindernes Magt

faar størst Værdi for de Paagældende selv og deres Nærmeste, indeholder de dog tillige i sig selv saadanne Bidrag til Oplysning om Træhandlernes indbyrdes Samvær og de Forhold, hvorunder de levede og virkede, at de kan tænkes at have Interesse ogsaa for andre, og da navnlig for deres samtidige og yngre Kolleger indenfor Foreningen. Disse tilegnes da de efterfølgende Smaa- historier i Forvisningen om, at de vil modtage dem som det, de er, Vidnesbyrd om et efterfølgelsesværdigt kollegialt Sammenhold, godt Kammeratskab, og en djærv uforbeholden Friskhed i Sam­ været, som tillader en munter Spas med den enkelte. Træhand­ lerne holdt meget af at »pudse hinanden« ved Auktionerne, men dette hørte med til den gode gamle »zunftige« Tone, der herskede blandt disse delvis fra Haandværkerkredse udgaaede Mænd. De (leste af disse Anekdoter knytter sig da ogsaa til saadanne smaa Oplevelser ved de hyppige Skovauktioner, hvor Træhand­ lerne modles for at gøre deres Indkøb, og hvor de saa straks greb enhver Lejlighed, naar saadan gaves, til at have hinanden til Bedste. At det af og til gik lidt ud over Pengepungen, tog man ikke hinanden ilde op — det var jo snart den ene, snart den anden, der maatte bløde, saa det kunde gaa.lige op. Da der af tiere af Historierne kan udledes en lille lærerig Moral, har man vedføje!, en saadan til disse.

Som bekendt har der i umindelige Tider været holdt »Skov«- Auktioner i Frederiksberg Have og Søndermarken, naar den aarlige Udhugst skulde sælges. Store Partier var der sjældent ved disse

4 *

36 Auktioner, og naar Træhandlerne gav Møde, var det derfor som Regel ikke saa meget for Forretningens Skyld, som for at benytte Lejligheden til at tilbringe en Dag sammen i kammeratligt Samvær. Hyppigst købte man i Fællesskab, hvad der var, og satte derefter det indkøbte til indbyrdes Auktion ved den Fællesspisning, som altid sluttede Dagen. En af de ældste Historier fra disse Auktioner handler om: Den store Lind i Søndermarken. Tidligere holdtes som Regel hele Auktionen i Frederiksberg Have, selv om der ogsaa blev udbudt Træ fra Søndermarken, idet Auk­ tionarius da forudsatte, at man havde taget Træet i Søndermarken i Øjesyn og vidste, hvad man vilde byde for det. J »Haven« gik man derimod fra Nummer til Nummer og købte paa Stedet, hvor Træet laa. Ved en Auktion blev en Gang en stor Lind fra Søndermarken udbudt paa denne Maade, og gamle V. O. P. H ammer og M. H. K hause var begge meget ivrige til at byde hinanden op paa dette Nummer. Tilsidst var K radse saa heldig at faa Hammerslag Iil en meget høj Pris, hvorefter H ammer stærkt betaget udbrød: »Det maa da være et F .......... fint Stykke Lind, siden De bød saa højt!« K radse : »Jeg har s’gu slet ikke set den, men jeg fulgte Dem, fordi jeg troede, De havde set den!« — »Det samme gjorde jeg«, svarede H ammer . Tableau. »Skal vi saa ikke gaa over og se paa Fyren«, foreslog K radse , og de fulgtes da begge over i Søndermarken, hvor K radse fik Brug for al den Selvbeherskelse, han var i Be­ siddelse af — saa overvældende var Indtrykket ved Synet af den nys erhvervede Lind. Denne laa selv troskyldig og intetanende og forsøgte at se godt. ud, men det lykkedes kun maadeligt. Der var ikke meget at stille op med den, og resolut bestak K radse med en 5 Rdl. Opsynsmanden til at faa Corpus delicti fjernet paa en lempelig Maade. Den kostbare Lind endte sin Saga i Opsyns­ mandens Kakkelovn, og K. var blevet en Erfaring rigere, idet han skrev sig bag Øret denne Moral: Køb ikke ved Auktion Træ, Du ikke har set. Weymuthfyrren i Frederiksberg Have. Ved en anden Auktion var der noget Træ i Frederiksberg Have, som flere af Deltagerne ikke havde set — det var en efter For

37 holdene større Post, nemlig ca. 600 Kbf. Weymuthfyr, som den Gang anvendtes til Spundse og var meget efterspurgt. Ved Frokost­ pausen var man endnu ikke naaet til dette Nummer, der i Kata­ loget kun var angivet som »Fyr« uden nærmere Betegnelse. Da Auktionarius var færdig med sin Frokost før Træhandlerne, blev H ammer (A lfr . O.), der som sædvanlig havde slugt sin Mad uden at tygge den ordentlig og derfor var til Disposition — opfordret til at følge med og byde for Træhandlerne. Fyrretræet blev raabt op til 20 Øre pr. Kbf, til hvilken Pris han fik Partiet tilslaaet. Ved Sammenkomsten efter Auktionen fik H ammer atter Fyrretræet — denne Gang til 25 Øre pr. Kbf. Næste Morgen gik H ammer , som havde været den enesle der vidste, hvad det averterede »Fyrretræ« egentlig var, men havde forstaaet at tie stille med det, ud og solgte hele Partiet til en Fabrik for Kr. 1,50 pr. Kbf, hvilket i Parenthes bemærket var en ganske normal Pris for denne Vare. Moral: Tale er Sølv, men Tavshed er Guld. Havde H ammer i dette Tilfælde været heldig —, og det vil ingen nægte ham — maatte han dog snart efter bekende det gamle Ord om, at op og ned er Livets Gang. Havde Kollegerne her maattet holde gode Miner til slet Spil, kunde de kort efter faa Lejlighed til at nyde Hævnens Sødme ved en Auktion i Marianelund. Auktionerne holdtes her som Regel om Mandagen, og Køben­ havnerne benyttede da gerne Søndagen til at besigtige Træet, saaledes at de overnattede i Fredensborg. »Den faste Stok« havde som sædvanlig været ude om Søndagen, medens H ammer , der den Gang var begyndt at køre paa Cycle, først tog ud Mandag Morgen og stødte til de andre ved selve Auktionen i Marianelund. Komplottet var tla straks paa. det rene med, at H ammer ikke havde kunnet naa at besigtige en Del af Træet, som laa i Danstrup Hegn — et større Parti Ahorn, som laa temmelig afsides fra Auktions­ stedet, og som man havde fundet at være af meget simpel Be­ skaffenhed, og langt fra Vurderingsprisen værd. Da det nu traf sig saa, at H ammer ved denne Auktion netop søgte Ahorn, og da ingen af de andre selvfølgelig vilde genere H ammer ved at gaa ham i Bedene, tik man det saaledes arrangeret, at han selv bød

38 paa Ahorntræet ved Auktionen. Ved den efterfølgende indbyrdes Fordeling af Indkøbene plejede man nemlig gerne at aftale, at hvad der ikke blev budt op af de andre, maatte den beholde, der havde købt det ved Auktionen, og da alle de andre ved For­ delingen udviste en paafaldende Ligegyldighed for det a f H ammer købte Parti Ahorn, fik han saaledes sit Ønske opfyldt. Et Aars Tid efter mødtes i en tilfældig Anledning nogle af Deltagerne i hin Auktion ude paa H ammers Plads, og man pas­ serede da en stor Stabel Ahorn, som var slaaet op i Brænde. »Hvad er det for en Mængde Ahornbrænde, Du har liggende der«, spørger en af dem med en Skælm i Øjet. »Aa — gaa ad Hekken­ feldt til«, svarer H ammer — »det var en værre en, I fik mig lokket paa i Marianelund —«. Moral: Køb ikke ved Auktion Træ, Du ikke har set. Ved en anden Auktion i Marianelund samledes man, som man plejede, efter endt Auktion for at fordele Træet, men nu foreslog K rause og gi. N. H ansen , at man i Stedet for som sædvanlig at dele Overskudet i lige store Parter til alle de deltagende skulde fordele det i Forhold til det Beløb, hver havde købt for. Derved vilde man kunne forhindre, at de, der kun købte lidt, fik ligesaa stor Part i Overskudet som de, der købte meget, hvilket man mente var urimeligt. Forslaget blev vedtaget, og man begyndte Opraabet. Efter at det første Nummer var tilslaaef en af de 2 Herrer Forslagsstillere — efter at være budt godt op, og man var i Færd med at drive det andet Nummer op i en vanvittig høj Pris, gik det pludselig op for H ammer , hvilken Limpind de andre var hoppet paa. Han for rasende op og regalerede dTlerrer med mindre parlamentariske Udtryk, som Rævestreger o. 1., hvor­ ved han overtraadte den faste Stoks uskrevne Love for kollegial Optræden og derfor øjeblikkelig blev dømt til at give 2 Flasker Portvin — og Freden var genoprettet. Moral: Man skal holde gode Miner til slet Spil.

Som et Eksempel paa, hvor gemytlig disse Fællestiire kunde forløbe, og paa, at det ikke kunde betale sig at forlade Selskabet,

Made with FlippingBook - Online catalogs