FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

30 Materialgaarden. triner paa Land, istedetfor at der tidligere havdes saadanne paa Flaader, og Smedier for Mekanikerne, der besørge Skytsets Vedligeholdelse; Udgiften derved har v æ r e t . . . . ................................................................. ’ ............................. c: 10,770 Kr. De anførte Forbedringer have tilsammen k o s t e t c: 72,430 Kr. M a t e r ia lg a a r d e n i K v i n t i B a s t io n . Da Anlæget af Søbefæstningen skulde begynde i 1858, valgtes Christiani Qvinti Bastion (Kvintus) som før anført til Materialgaard for det, fordi den var særlig heldig beliggende til saadan Anvendelse, om trent midt bagved den Linie, hvorpaa Forterne skulde opføres, og saa nær ved den som muligt, med Søforbindelse gjennem Krudtløbet, for Baade endog lige ud over Grunden, og med Landforbindelse ad Kristiansbavns Voldgade. Bastionen gjordes disponibel ved Flytning til andre Steder af nogle derværende Bygninger, som afbenyttedes af Artilleriet og Orlogsværftet, den indrettedes til M aterialgaard ved Opførelse af en grundmuret Administrationsbygning og andre Arbeider, og Passagen fra Orlogsværftet til Kristiansbavn, der hidtil var gaaet igjennem Bastionen over den saakaldte Kongebro, lagdes uden om den ved Broens Afbrydning og Bygning af en anden Bro bag Charlotte Amalies Bastion. Da der skulde forfærdiges Blokke til Dannelse af Prøvestens Kaimure, inddroges Kurtinen mellem de to nævnte Bastioner i Materialgaarden, og lagdes der Skinnespor til Blokkenes Transport. Materialgaarden viste sig da fuldt hensigtsmæssig under Anlæget. Men netop den gode Beliggenhed foraarsagede, a t der, da Forterne bleve forsynede med Besætning, ogsaa maatte anvises denne P lads til Baade- reparation paa samme Sted, og at Søminevæsenet, da det oprettedes, ligeledes blev henvist til Søbefæstningens M aterialgaard, som i stedse høiere Grad optoges af det, efterhaanden som det udvidede sig efter en saa uventet Maalestok. For at tilfredsstille Søminevæsenets voxende K rav bar der efter­ haanden i Aarene 1870—84 maattet foretages A rbeider til et Beløb af c. 100,150 Kr., blandt hvilke skulle nævnes Opførelse af 2 Søminemagasiner og et Arbeidsskur, Udvidelse af Administrationsbygningen, Anskaffelse af en Kran og af Dreieskiver, Istandsættelse af en Kabelbro og fortrinsvis en nødvendig- bleven Udvidelse af Arealet mod Nord ved Udvidelse af K rudtløbet og Opfyldning paa Fladvandet Øst for dette. Skjøndt det af Havnevæsenet foretagne Anlæg af Yeien til Kevshaleøen har forbedret Forholdene lidt ved at befri Material­ gaarden for endel Passage af Uvedkommende, er Materialgaarden nu saa overfyldt og paa Grund af flere Myndigheders Sammenblanding — foruden af Bygningsbestyrelsen, Søbefæstningen og Søminevæsenet benyttes den nemlig ogsaa af Hærens Laboratorium og Orlogsværftet til Ind- og Udskibning af K rud t og af Hæren til Ind- og Udskibning af T ropper og Materiel — under saa uheldige Forhold, at en større Udvidelse af den er paatrængende nødvendig og derfor ogsaa har været opført paa Finantslovforslagene for 1882 —83 og 1883 84 til samlet Beløb af 210,000 Kr., fordelt paa 3 A ar og med Halvdelen paa hvert af de to Forsvarsministerier,