FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

Bygningstjenesten 1800—1842. 69 militaire Eiendomme forblive i Korpsets Inventarium. Denne Ordning skulde begynde 1 ste Januar 1810. Under 18de November 1809 udstedtes der en For­ tegnelse over samtlige Bygninger, for hvis Vedligeholdelse Korpset saaledes fri­ toges, og under 16de December s. A. udfærdigedes der en Instrux for Land- militair-Etatens Bygmester, hvoraf det bl. A. fremgik, at denne hvert Aar i Januar Maaned skulde indsende direkte til Kollegiet Forslag med Overslag til de fornødne Reparationsarbeider. Dette Forhold hævedes atter ved kongelig Resolution af 18de Januar 1818, hvorefter Bygmesteren skulde afgaa, og Ingenieurkorpset fra næst­ kommende 1 ste Februar, som Begyndelsen af det militaire Betalingsaar, paanv overtage Vedligeholdelsen af samtlige Landmilitair-Etaten tilhørende Bygninger i Kjøbenhavn. I Anledning af de Indskrænkninger, som efter Norges Adskillelse fra Danmark skulde foretages ved Armeen paa Krigsfod, udtaltes det i en kongelig Resolution af 28de Februar 1814 bl. A., at den hidtil reglementerede Sum af 80000 Rdlr. til Fæstningernes Vedligeholdelse (50000 Rdlr. til Danmark, 15000 Rdlr. til Norge og 15000 Rdlr. til Hertugdømmerne), nu da de norske Fæstninger vare afgaaede, maatte anses for fuldkommen tilstrøkkelig, og at de extraordinaire Bygningsprojekter derfor i Fremtiden skulde bortfalde. Ifølge General-Kommis- sariats-Kollegiets Skrivelse af 15de Januar 1825 approberede imidlertid Kongen paa Kollegiets Indstilling betræffende et Normalreglement for Landmilitair-Etaten, at den hidtil reglementerede aarlige Fond til Bygnings- og Fæstningsarbeider, nemlig 50000 Rdlr. for Danmark og 15000 Rdlr. for Hertugdømmerne, fremtidig skulde forhøies til 100000 Rdlr., men at der da ikke kunde ventes noget extra- ordinairt Tilskud af Finantserne til Stormskader eller lignende Arbeider, idet samtlige Bygningsarbeider, saavel Reparationer som Nybygninger, skulde bekostes af den nævnte Sum. I Bygningsprojekterne skulde optages de fornødne Beløb til Vedligeholdelsen af alle militaire Bygninger, der vare henlagte under Korpset, hvad enten de førtes ad inventarium ved samme eller ikke. Uagtet denne Be­ stemmelse om Bygningsfondens Størrelse stilledes der dog i de følgende Aar extraordinaire Beløb til Korpsets Raadighed, hyppig 12—14000 Rdlr. En kongelig Resolution af 16de Marts 1817 bestemte, at et at General­ major S u c k o w forfattet Katalog over Korpsets Bibliothek og Arkiv med tilhørende mathematiske Instrumenter skulde bilægges Korpsets Regnskab for 1816 som Norm for Revisionen i Fremtiden, hvornæst det paalagdes Korpsets Chef eller hoistbefalende Officer at have Tilsyn med disse Samlinger og aarlig med Regn­ skabet at indsende et berigtige! Katalog til General-Kommissariats-Kollegiet, hvor det skulde revideres. løvrigt var det Chefen tilladt under eget An- og Tilsvar at kommandere en af Korpsets Officerer til, om fornødent ved Siden af sin øvrige Tjeneste, at have det detaillerede Tilsyn med Bibliotheket og Arkivet. Efter Korpsets Indstilling bestemtes det under 1 ste April 1837, at Fortegnelsen over Bibliotheket samt Bygningsbeskrivelserne fremtidig kun skulde indsendes hver 6 te Aar. Under 29de Marts 1826 udfærdigedes en ny Ordning for Slaveriet, efter hvilken der i Kjøbenhavn og Nyborg nedsattes Stokhuskommissioner, hvori Ingenieurofficerer skulde have Sæde, og som skulde have Bestyrelsen af Slaveriet