591978748

oftere. I 1736 bekjendtgjøres en Jordemodervakance i Ros­ kilde „formedelst den forriges Hengivenhed til Drukkenskab og overflødige Forargelser.u Endogsaa indkaldte for Kom­ missionen mødte Jordemødrene i utilregnelig Tilstand. Kampen mod de uexaminerede Fødselshjælpere var haard- nakket, især vare de saakaldte Lærlinge meget tilbøjelige til at arbejde for egen Regning, og som det ofte gaar, bleve de uautoriserede Fødselshjælpere støttede af Publikum. Officersstandens Hustruer synes navnlig at have protegeret Kvaksalveriet her i Staden. Det kan vistnok være ganske oplysende, baade om Kulturtilstanden og om Kommissionens dømmende Virksomhed, at referere en af de forekommende Domssager. I Mødet den 4de September 1744 havde Kom­ missionen dømt den uautoriserede Fødselshjælper Lisbeth Thomsen til at indsættes i Børnehuset, „at arbejde udi 3 Maanederu, fordi hun for tredje Gang var overbevist om at have betjent Fødende. Politimesteren fandt sig imidlertid ikke beføjet til at exekvere Dommen, sandsynligvis fordi den gik uden for de Grænser (Kassation, Mulkt), Forord­ ningen af 30te November 1714 efter Ordlyden satte for Kom­ missionens Myndighed. Sagen henstod nu uafgjort, indtil Forordningen af 16de Oktober 1744 var udgaaet og bekjendt- gjort, vistnok efter Buchwalds Initiativ. I denne Forordning udvidedes Kommissionens Dommermyndighed til at gjælde Børnehusstraf, dog med Ret til Appel til Højesteret. Lis­ beth Thomsen blev derefter indstævnet til at møde for Kommissionen den 30te Oktober; men da hun mødte be- skjænket, udsattes Sagen til den 8de Januar 1745. Kommis­ sionen lod dog Naade gaa for Ret, eftergav Straffen med en Advarsel om, at Dommen vilde blive exekveret, naar hun paany gjorde sig skyldig i at praktisere som Jordemoder. Hun undgik imidlertid ikke sin Skjæbne, thi i 1747 blev hun attraperet ved en Daabshandling i Kirken. Det var Sædvane, at Jordemødrene fulgte med i Kirken, naar Bør­ nene døbtes, og det synes, at have været en meget benyttet