591978748

fratagen. Det var et Slags Stavnsbaand for Jordemødrene, i det mindste paa Sjælland, som selvfølgelig faldt bort, da Antallet af Jordemødre i Kjøbenliavn fra Aar 1795 blev ubegrænset. Jævnsides med Jordemoderkommissionens Arbejde for Jordemødrenes Uddannelse udfoldedes der, som man fra for- skjellige Kilder véd, en ret betydelig Virksomhed i lignende Retning for Provinsernes Vedkommende. Det synes navnlig at være Jylland, hvor et mere lokalt Behov paa denne Maade blev tilfredsstillet, og vi finde Anker Ankersen i Ribe, Frederik de Buchwald i Viborg, samt Bertel AVichmand i Aalborg nævnte paa den Tid som ivrige Jordemoderlærere. Det er næppe muligt at faa oplyst, hvor omfattende den lokale Virksomhed har været, og Undersøgelse desangaaende vilde heller ikke frembyde Interesse; men i hvert Fald døde den lidt efter lidt hen for det egentlige Danmarks Ved­ kommende, efter at Jordemoderskolen i Frederiks Hospital var oprettet. II. / Det er tidligere fremhævet, at den første Bevæggrund til Oprettelse af en Fødselsstiftelse i Kjøbenliavn maa søges i Hensynet til de nyfødte Børn. Fødsel i Dølgsmaal, Barne­ mord og den fra Oldtiden nedarvede Skik at udsætte de ny­ fødte kostede langt hen i Middelalderen mange Børn Livet. • Vi have her til Lands en Plakat fra 1709 „om de Mennesker, som uchristligen henlægge spæde Børn paa Gaderne i Kjø- benhavn, at straftes paa Livet ;1‘ og, i Anledning af en Plan til Oprettelse af en Stiftelse paa 24 Hittebørn, finde vi med­ delt, at der ved „de Fattiges Væsen i Danmarku fra Konvent­ huset eller, som det ved Tilfældets Ironi kaldtes, „Silke- husetu underholdtes 700 Børn, dels forældreløse — ægte og uægte — dels saadamie „henlagde af udædige Mennesker i Folkes Huse, i Dørene, paa Gaderne eller andre Stederu (Reskript af 13de November 1750).