591978748

Den omtalte Stiftelse for Hittebørn oprettedes kort efter Frederik den femtes menneskekjærlige Reskript, og til den knyttedes en Anstalt for frugtsommelige Kvinders Forløs­ ning, som er Oprindelsen til Fødselsstiftelsen. Hensigten var at hindre Barnefødsel i Dølgsmaal og Fosterets Om­ bringelse. I de første 20 Aar styredes Anstalten af „de Fattiges Væsenu; senere gik Bestyrelsen over i andre Hænder, og omtrent samtidig funderedes Anstalten med Tanken paa en gunstig Barselfærd for Mødrene. Denne vor Stiftelses Ud v i k l i n g som Hum a n i t e t s a n s t a l t skal i korte Træk tegnes i dette Afsnit, medens vi i det følgende skulle dvæle ved Resultatet af Virksomheden. Allerede den Ilte Juli 1750 modtoges den første fødende i den paabudte Fødselsanstalt „det frie Jordemoderhus“, to Huse, som vare beliggende i Gothersgade og tilhørte Jorde­ moder Inger Pedersdatter. Det er let forstaaeligt, at Søgningen ikke var ringe; thi Forplejningen var gratis, Børnene kunde efterlades til Konventhusets Forsorg, og det var „under Straf som Menedere og Forvisning“ paalagt Jordemoderen at holde alt hemmeligt. I de første 2 Aar fødtes 237 Børn, og af disse var Halvdelen kommen paa Konventhusets Kasse; indtil 1759 fødtes 2,841 Børn under Anstaltens Tag. Det fri Jordemoderlius skaffede efterhaanden det Fattiges Væsens Administration en Del Bekymring i pekuniær Henseende, dog navnlig med Hensyn til Behandlingen af de Fødende, der paa Grund af Hemmelighedssystemet vanskelig lod sig kontrollere, og som blev anset „blandt menig Mand . . . at være liaard og voldsom.u Administrationen udtaler i en Skrivelse af 3dje Februar 1759 det Ønske til det nys op­ rettede Frederiks Hospitals Bestyrelse, at denne vil overtage Forløsningsanstalten, saaledes som Hospitalets Fundats for­ ordner, og tilføjer den indstændige Begjæring, at det maatte ske snarest mulig, da Inger Pedersdatter var død, og hendes Ejendele overgivne til Skifteretten. Ved Paasketider 1759 flyttedes Forløsningsanstalten til 3