591978748

væsenet. Der var imidlertid traadt en anden vigtig Faktor trem til Undervisningens Fremme, nemlig det chirurgiske Akademi, og det var derfor fuldt berettiget, naar Sundhedskollegiets chi- rurgiske Medlemmer havde ønsket, at en af nævnte Akademis Professorer indtraadte i Bestyrelsen for Fødselsstiftelsen, et Ønske, som ogsaa blev opfyldt ved den omtalte kgl. Resolu­ tion af 1804. Undervisningen blev lagt i Hænderne paa Overlægerne i Fødselsstiftelsen, der samtidig vare Professorer ved det medicinske Fakultet. J. Clir. B e r g e r blev som sagt i 1761 udnævnt til „Stadsaccoucheur“, Overlæge ved Fødselsstif­ telsen i Frederiks Hospital og Professor ved Universitetet. Han virkede som Lærer, indtil han blev fængslet sammen med Struense i Aaret 1772, og om han end senere blev fri- kjendt, mistede han alligevel sin Stilling og forvistes fra Staden. Hans mange heterogene Forretninger havde dog i de sidste Aar hæmmet hans Lærervirksomhed, og hans Efterfølger Ma t h i a s S a x t o r p h havde allerede i 1771 over­ taget Bestyrelsen af Fødselsstiftelsen og var udnævnt til Stadsaccoucheur og Medlem af Jordemoderkommissionen. Han tiltraadte Stillingen som Universitetslærer 1773 og vir­ kede til sin Død 1800. Denne betydelige Mand blev efter­ fulgt af Sønnen J. S. Sa x t o r p h , som beklædte Posten indtil Aaret 1840. Efter et lille Interregnum paa et Aar, hvor­ under den daværende Reserveaccoucheur Professor Esehricht ledede de praktiske Forretninger og Lektor Levy besørgede den tkeoretiske Undervisning, blev denne sidste udnævnt til Professor og Overlæge i Sommeren 1841. C. E. M. L e v y virkede ligeledes indtil sin Død sidst paa Aaret 1865, og efter et Aars Konstitution fik Forfatteren af denne Afhand­ ling gjennem en Concurrence Ansættelse i den kombinerede Stilling som Overaccoucheur ved Fødselsstiftelsen og Univer­ sitetslærer; kort forinden var Stadsaccoucheur-Embedet blevet nedlagt. Efter disse personalia vende vi tilbage til Undervis-