591978748

tiglieden og fordre Hensyn hos den samvittighedsfulde Person, der er vel funderet i den Viden, Virksomheden fordrer. Halvkundskaben gaar paa, som man siger, og Aktivitet til­ taler først og fremmest Masserne. I det hele og store vare Jordemødrenes Existensmidler tarvelige i Slutningen af Aarhundredet, og vi finde derfor ogsaa, at Cancelliet indskærpede, at de lokale Myndigheder ikke maatte sende Elever til Stiftelsen, naar der ingen Ud­ sigt var til, at de efter Hjemkomsten kunde faa en betrygget Existens. Det var først Reglementet for Jordemodervæsenets Indretning af 28de Novbr. 1810, som forbedrede og sikrede Jordemødrenes Stilling, idet der blandt andet oprettedes Di­ strikter med fast Løn hele Landet over. Udfærdigelsen af dette Reskript havde krævet lang Tids Forberedelse. Alle­ rede i Aaret 1803 havde Sundhedskollegiets Erklæring været æsket om Udkastet , og naar man gaar nogle Aar tilbage i Tiden, vil man finde, at Mathias Saxtorph utvivlsomt har givet det første Stød til, at Sagen blev sat i Bevægelse. I Fødselsstiftelsens Resolutionsprotokol findes nemlig uuder 25de Maj 1796 omtalt en foreløbig Behandling af et under Voteringen fremsat Forslag af M. Saxtorph, om Bestyrelsen ikke kunde udfinde en Plan til at faa Jordemødre ansatte i Distrikter „ligesom Pliysici og Distriktschirurger, at ej den almindelige Jammer allevegne fra længere skulle høresu. Forslagsstilleren rettede navnlig sin Opfordring til det sam­ tidige Medlem af Cancelliet, Scliou, og paatog sig efter Op­ fordring at meddele skriftlig sine Tanker om Sagen. Jeg har ikke truffet videre om denne Sag, men med Saxtorphs Punktlighed og Arbejdskraft kan Erklæringen ikke være udebleven og maa sandsynligvis have tjent som Udgangs­ punkt for ovennævnte Reglements Affattelse og Udstedelse. Indstalleringen af Embedsjordemødre bidrog ogsaa meget til at standse Tilgangen af de halvstuderede Konkurrenter, og de lokale Embedslægers Oplæring af Jordemødre ophørte lidt efter lidt; thi i Reglen fik kun de J ordemødre Distrikter