591978748

Den praktiske Uddannelse kom helt og holdent til at hvile paa Fødselsstiftelsen, og baade Medicinere og Chirurger havde lige Adgang til Elevpladserne. Læretiden var først fire, senere tre Maaneder, og Fakultetet ligesom cliirurgisk Akademi fordelte Pladserne til deres respektive Elever, naar Vakancer indtraadte. Chirurgisk Akademi var imidlertid ikke tilfreds med denne ligelige Fordeling, og i April 1803 besluttede man at udbede sig Cancelliets Medvirkning til, at i det mindste fire indfodte Chirurger admitteredes ad Gangen til Fodselsstiftelsen, altsaa fordrede man to Tredjedele af Elevpladserne, og man besluttede ligeledes at klage over „de mange fremmede, som admitteredes til Øvelse paa Accouche- mcnt, hvorved Plads betages for de indfødte*4. Billighed talte unægtelig ogsaa for en forandret Fordeling af Elev­ pladserne, da der aarlig examineredes og dimitteredes en hel Del flere Chirurger end Medicinere. Sundhedskollegiet oprettedes netop paa den Tid ved en Sammensmeltning af collegium medicum og det chirurgiske Akademis Professorer, suppleret med enkelte andre Læger. Der var i det første Aarti en ganske mærkelig Sondring inden for Kollegiets Enemærker imellem chirurgiske og medi­ cinske Assessorer; de vare lige i Antal, og de førte Fortidens Jalousi og Kamp for Særinteresser med sig ind i Kollegiet. De chirurgiske Medlemmer søgte ogsaa at bemægtige sig en passende Del af Herredømmet over Fødselsstiftelsen. De satte igjennem, som vi tidligere have set, at en af chirurgisk Akademis Professorer blev Medlem af Direktionen for Fødsels­ stiftelsen; men de søgte forgjæves at tage Lønnen til en Professor i Fødselsvidenskab ved Akademiet fra Bidrag be­ stemt til Fordel for Fødselsstiftelsen. Sammenhængen der­ med er følgende: Professoren og Overaccoucheuren ved Fødselsstiftelsen var samtidig Stadsaccoucheur og lønnedes som saadan. Nogen egentlig Professorgage havde han ikke; men Juliane Marie havde samtidig med Gavebrevet legeret 10,000 Rdl. til Universitetet og bestemt Bente) ne til .Løn