591978748

fra 1G07 paalægges defc Jordemødrene ved svære Fødsler „at trøste Mødrene med at Gud er selv tilstede, gjørende selv det bedste, om han paakaldes.t£ Det følger af sig selv, at den sande Gudsfrygt skaber Resignation og forøger Mod­ standskraften imod Smerter, men Bønnen kan dog ikke med Rette fremhæves som en Faktor, der har Betydning for Fødselshjælpen. Kjendskaben til Svangerskab og Fødsel var i det hele saa ufuldstændig, og Fødselshjælpen lagt i saa uvidende Hænder, at Fremskridt længe lod vente paa sig. Der var hos alle germanske Folkeslag en ejendommelig Sky for at modtage mandlig Hjælp under Fødslen, og de kvindelige Fødselshjælpere vare for ukyndige og for daarlig, eller al­ deles ikke, oplærte til at lede en Fødsel, hvor noget udenfor det ganske sædvanlige indtraadte. Civilisationen vandrer fra Vest og Syd mod Øst og Nord, og vi ere i de fleste Retninger komne bag efter vore sydlige Naboer, saaledes ogsaa med Hensyn til Oplærelse i Fødselshjælp. I den om­ talte Kirkeordinants fra 1607 fordres blot „saadanne Jorde­ mødre, som ere ærlige og gudsfrygtige---------at Præstern o skulle undervise disse Jordemødre, hvorledes de sig skulle have baade med Barselkvinder og med Fosteret.“ Hvor langt mere fremskreden var Ordningen ikke i Strasborg V I en Ordinants fra 1605 paabydes allerede en Examen for Jordemødre, afholdt af Stadslægen og nogle forstandige Koner, og paa samme Tid finde vi i Frankrig en betydelig Jordemoder som Forfatterinde (Louise Bourgeois). Forfat­ terne fra Slutningen af det 17de Aarlmndrede klage stadig ji over Jordemodervæsenets slette Tilstand hos os, og den Kilde, hvorfra Forbedringen skulde komme, var ogsaa meget mangelfuld; thi hvorfra skulde Lægerne hente Kundskab til Fødselshjælp? De bleve i Reglen først tilkaldte, naar Til­ fældet var fortvivlet, naar Hager og Tænger maatte anvendes for at fuldende Forløsningen. Derfor kunde Lægerne ikke faa Lejlighed til at skaffe sig den nødvendige Kjendskab