HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Jens Christian Petersens barndoms- og skoleerindringer fra Nyboder omkring 1830

var derimod meget hos os og pyntede os børn når vi skulde ud at spadsere...«. »Mens vi endnu boede i gårdsalen boede en pensionist Palle i gårdstuen, han var på kant med Mine, fordi hun altid lod gård­ døren stå åben efter sig når hun løb over til sine forældre, hun hæv­ nede sig ved overlydt at synge visen om »Palles« frokost, middags- og aftensmad, der endte med »nu skal Palle hænges«, det var den første vise jeg kunde udenad. Efter Palle kom en anden pensionist »Isberg« til at bo i gården, han havde indtægt af at skrabe pil til kurvemagere og fyldte sin 4de del af loftet med pileskrab til vinterbrændsel; han havde 2 døtre, hvoraf den ene, Stine, engang fik feber, der blev da (usandfærdigt) skrevet med kridt på døren »Stine er ikke hjemme«, for at feberen, som ellers kom hver 3. dag, kunde blive narret væk. I min første barndom havde bedstemor en gul, arrig moppe »Morine«, som Zacharias var ond imod, den blev omsider druknet af Peder Kraft for 1 mark - samme Peder blev ellers grebet i uve- derhæftighed af rullekonen md. Docken, da han skulde begrave deres gamle »Nette«, en grævlingehund med hvid pande (som en gang bed mig og døde af alderdom) blev kadaveret pyntet med hvid kjole og tilbehør af døtrene Sine og Mille og han fik sin mark for i en æske at begrave den pænt i Grønningen, dog fandtes siden den døde hund nøgen i Kastelsgraven, Peder Kraft havde taget klæderne af den...«. »Da jeg var en 5 år, kom jeg i skole hos lærefar og læremor i Hare­ gade, ligeoverfor omtrent hvor vi boede. Den første dag fulgte moder mig over, jeg havde stor ængstelse - og en kringle med smør på i hånden - jeg vidste ikke, når jeg turde spise den, og græd, da moder var gået. Læremor havde 2 unge døtre, Marie og Rikke, der straks trøstede mig. Vi var 11 børn, piger og drenge, alle små - læste i en ABC, hvor der stod en hane på det første blad. Der var hvidt bind om - med blåt kinesisk tempel, og billeder i med den gamle tekst »en abekat blandt dyrene - mest findes lig et menneske« - »når krokodillen ynksomst græder - den allersnarest folk opæder« - »en gedebuk er stolt af skæget og er til vrede let opæget« - »når jægeren sigter og skyder, ved han sig ej dyrene fryder« - »Xanktus, som også søhesten man kalder, kendte man alt fra den tidligste alder« - og

19

Made with