HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Vinhandler F. W. Raaschou Et københavnsk vinfirma i Guldalderen Af Torben Ejlersen

I 1827 åbnede en ny vinhandel i København. Den eksisterede som selvstændig virksomhed til 1915. Her gennemgås især firmaets etablering og første levetid frem til ca. 1870. Det gælder kundekreds og varesortiment, men også vinkælderens indretning og træk af dens dagligdag. Lære- og svendetid 1817-1827 Frederik Wilhelm Raaschou blev født den 14. september 1800 i Nørresundby .1 Her havde faderen, Peter Raaschou, været sogne­ præst siden 1791, samme år som han giftede sig med Maria Ju- dithe, f. Wedel. 1 1803 flyttede familien til Kolding, hvor Peter Raa­ schou havde fået nyt kald som præst. Han døde i 1813 og efterlod sig hustru, fire sønner og to døtre .2 Enken flyttede sandsynligvis kort efter til København, hvor hendes far, Henrik Wedel, havde været bogholder i Københavns Brandforsikring .3 Det vides, at vin­ handler Peter Andreas Kaarsberg på Christianshavn havde kendt F. W. Raaschou siden 1813, hvilket synes at bekræfte, at drengen var kommet til hovedstaden straks efter faderens død .4 F. W. Raaschous tre brødre studerede teologi ligesom faderen, og den ene søster giftede sig med en præst; derimod slog Frederik Wil­ helm ind på et andet spor - om end af spirituel art - da han i 1817 valgte at blive vinhandler. Det kunne dengang ske på to måder. Den ene var at gå i vintap- perlære i fem år fulgt af en toårig uddannelse som fassbinder for at få indsigt i beregning af fade og ankres rumfang. Man skulle deref­ ter arbejde som svend i tre år, bestå interessenteksamen og opnå borgerskab, før man kunne etablere sig som selvstændig. Den anden måde var at begynde som fassbinderlærling for efter tre år at blive svend. Derefter arbejdede man hos en vinhandler, indtil interessenteksamen og borgerskab var i hus. Da dette forløb sædvanligvis var det korteste, gjorde mange det. 40

Made with