HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Et københavnsk vinfirma i Guldalderen

Det er karakteristisk, at kvartererne Øster, Købmager, Skt. Annæ Vester og Skt. Annæ Øster, som omkranser Kongens Nytorv, var hjemsted for 41 kontokunder, godt halvdelen af Raaschous kunder i København. Samme gruppe tegner sig for 3 / 4 af det samlede kon­ tokøb i hovedstaden. Raaschou åbnede sin vinhandel i Nyhavn i 1827, flyttede i 1828 til Østergade. Derefter drev han fra 1836 til 1845 forretning på hjørnet af St. Kongensgade og Gothersgade, for i 1845 at slå sig ned i Bredgade. Firmaet fulgte altså med uret rundt om Kongens Nytorv, hvilket gav Raaschou mulighed for at holde fast ved sine kunder i de fire kvarterer. Det er ikke mindre afgørende, at bydelene omkring Kongens Ny­ torv, ikke mindst i Frederiksstaden samt den sydlige strækning af Kronprinsessegade, rummede forholdsvis mange fra middelstand og højstatuslag med købekraft og tradition for at drikke vin, hedvin og finere brændevin. Raaschou havde da også konkurrenter. I december 1845 indberettede vintapperlavets oldermand til magi­ straten, at 28 af lavets 55 medlemmer holdt til i de fire kvarterer omkring Kongens Nytorv. Der var ganske vist i disse områder socialt tunge enklaver, f.eks. Peder Madsens Gang eller det tætbefolkede Adelgade og Borgerga­ de, hvor brændevin, hvidtøl, snart også brygger J. C. Jacobsens bajerske øl, i højere grad indgik i forbruget end Margaux, Johannis- berg, sherry og cognac. En københavnsk ufaglært måtte på dette tidspunkt afse hele sin dagløn på 48 sk. for at købe en flaske rødvin af pæn kvalitet; derimod kunne han for samme beløb hente fem- seks potter brændevin eller syv-otte flasker hvidtøl. Blandt Raaschous kunder ses flere velaflagte silke- og klæde­ handlere med domicil på Amagertorv, Købmagergade og Østerga­ de. Som grossist leverede Raaschou varer til de mange nærliggen­ de detailhandlende, nemlig gæstgivere, urtekræmmere, vinhandle­ re samt grosserere, som boede i Skt. Annæ Øster kvarter eller Øster kvarter. Godt 2 / 3 af Raaschous kunder blandt detailhandlere holdt til i de to bydele. Det kan præciseres, hvem der var privatkunder, som købte til egen husholdning, og hvem der var handlende, som videresolgte varerne. Med andre ord, hvornår fungerede Raaschou som detail­ handler, hvornår som grossist? Kundernes stilling kan bestemmes ved en kombination af hovedbøgernes oplysninger med vejviser og 63