HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5
Jens Christian Petersens barndom s- og skoleerindringer fra Nyboder omkring 1830
Ved Egil Skall
Assistent og regnskabsfører ved Søkortarkivet, Christian Petersen - han var døbt Jens Christian - var født den 17. maj 1822 i Nyboder, i Elefantgade nr. 11. Han døde i Valby i 1909. Som sin yngre broder, Gustav Adolf, var han flink til at føre dagbog (jfr. Historiske Med delelser om København, årbog 1973). Christian ikke alene førte dagbog, han nedskrev også to gange sine erindringer, først i 1869 og derefter i 1885. Erindringerne om barndommen er nok værd at se nærmere på. Christian var ældste søn af konstruktionsassistent ved søetaten Johan Daniel Petersen (1794-1849), der igen var søn af den fra Skåne indvandrede Bent Petersen Portengren (1766-1815), der var ansat som bøssemager ved Holmen fra 1794. Christian var således 3. generations Nyboderdreng. Hans fader, Johan Daniel Petersen, udførte tegninger til gallionsfigurer og andre forsiringer til krigs skibene, foruden at han arbejdede som kobberstikker og tegnelærer. Hans speciale var ornamenttegning. I Christians erindringer forekommer bl.a. også Zacharias Peter sen, en yngre broder til Johan Daniel. Zacharias var født i 1811 og således kun 4 år gammel, da hans fader døde i 1815. Derfor kom han meget i huset hos Johan Daniel, der var blevet gift i 1821. Zacharias blev skibsbygmester ved Søetaten. Det kendteste skib, der blev bygget i hans tid, er fregatten Jylland. Christians yngre brødre Carl og Julius var henholdsvis tegnelærer ved Døvstumme- instituttet Carl Ludvig Petersen (1824-1900) og professor Julius Magnus Petersen (1827-1917). Det er nok moderen, Charlotte Amalie Kjær (1795-1874), og mor moderen, der har gjort det største indtryk på Christian. De var også gamle Nyboderfolk. Mormoderen var Anna Christine Rosenberg (1763-1830), der havde været gift med Jens Pedersen Kjær (1764-97). 7
Made with FlippingBook