KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

høje Guder. Alene Dimensionen virker overvældende, - to Meter i Gennemsnit rokker ved alle vante Forestillinger. Og saa det, at der ingen Eger er, men blot en Flade med to svære Træpløkke i Kors. Hvem tør fæste Lid til et Hjul uden Gennemtræk! Man har gjort det gennem utallige Slægtled og gjort det med Held. Endda er disse Tempelkøretøjer i Ceylons Hin­ duegne kun for Barnevogne at regne mod den Stamtype, som anvendes oppe i det gamle Moderland. Naar Regn­ tiden sætter ind ved Puri i Orissa, da tager den store Vogn­ fest, r a t h a y a t r a , sin Begyndelse. Det er Jagannath, Vishnu, Verdens Herre, det gælder, og den smykkede Tempelvogn staar rede til at gøre Rejsen fra de 120 Pagoder til Gud­ dommens Lystgaard et Par Kilometer borte. Tempelvog­ nen løfter sin barbariske Pragt over bølgende Pilgrimsska­ rer. Den staar som et strandet Kæmpelokomotiv, kørt fast i en Drive af Mennesker . . . Saa kommer Rykket - for­ plantet gennem Pilgrimsmængden - og de sexten Hjul, af samme Sværhed som dem, jeg lige har skildret, begynder langsomt at rotere. Tre Gudevogne er der, men blandt dem er Jagannath’s den tungeste. Hjulene virker som Møl­ lestene sat paa Højkant, deres Vægt er næsten den samme, de borer sig dybere og dybere i Sandet. . . Men da lægger en samlet, fanatisk Menneskekraft sig i Trækselerne. Fire Tusinde indiske Bønder bøjer sig frem­ over som Siv for et Vindstød og rykker til. De stemmer Fødderne saa fast i Sandet, at Hælenes Achillessener lig­ ner spændte Buestrenge; Rygmusklerne træder frem som Kødet paa flaaede Dyr. Og den, som har blot en Smule Kendskab til de gamle Kulturrigers Kunst, oplever nu noget sælsomt. Indskrif! 5