KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

Vi støder paa det henved tusinde Aar efter, og da er det ikke til at kende igen. Det er renset for Pløre og Lerklum­ per og gjort af et Stof, der var ukendt for Stenaldermen­ nesket, af Bronze. Men dertil bærer det en straalende Skive af et endnu sjældnere og kostbarere Metal: det rige, røde Guld. I denne sin nye og lettere Skikkelse har Hjulet ligesom hævet sig fra den klæge Bondejord og er gaaet paa Rejse i Rummet. Hen over Himmelbuen trækker det nu en Guddom, selve Solen! Det er i denne Omgang et sjællandsk Mosedrag, ved Trundholm i Odsherred, der lukker Tørvejorden op og skænker os et Vognfund af Betydning. En overdaadig Gen­ stand, saa mærkelig i sin Art, at den Jordbruger, som en Efteraarsdag i 1902 skar Solvognen op med sit Plovjærn, pure nægtede at tro paa dens Værdi og slet ikke kunde fatte dens Betydning. H a n fandt Vognen, og firefyrre Aar efter fandt Radioen ham. Jeg skrev i Sommeren 1946 en Udsendelse om vore Mosers Rigdomme set med Arkæolo­ gens Øjne, og i den betroede Trundholmmanden Lytterne, at han ikke agtede Vognen større, end at han gav den vi­ dere til sin Knejt som et Stykke havareret Legetøj. Nu gik det godt, eller bedre end ventet, og derfor kan vi tillade os at smile til Situationen: en lille sjællandsk Bondedreng, som i et Par Maaneder kører Hyp med selve Solskiven og Solens Hest til Gæk for intetanende Videnskabsmænd. Heldigvis fik d e Lov at lege med, inden det blev for sent, og i den omtalte Radioudsendelse tolkede Professor Brønd­ sted Fundet saaledes, i det mindste i Hovedtrækkene: Solvognen er Solen selv, men ikke nogen personificeret Guddom. Det er hellerikke den drejende Sol - hvis Rota­ tion man naturligvis ikke havde klargjort sig, men en 19