KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

Nu kan Læseren med nogen Føje sige, idet han trave­ sterer Landets herligste Dialekt: Hwa’ Dælen rager Ring­ købing mæ’ !... Nej, tilsyneladende ikke, - og dog. Min skjulte Hensigt med at føre ham vesterud har den Bag­ grund, at her paa disse Kanter er Vognen fundet, den danske Vogn, i sin allerprægtigste Skikkelse. Den kom for Dagen ved Dejbjerg i 1880, og det drejede sig for den Sags Skyld ikke om en enkelt Vogn, men om to Exemplarer af samme Type. Blot var det ene saa medtaget, at det ikke har kunnet lade sig samle og opstille. De Omstændigheder, der kendetegnede Fundet, viste klart, at Vognenes Henlæggelse var Led i en Kulthand­ ling. De var viet Gods, skænket til Guderne paa den sæd­ vanlige Vis: brudt itu og anbragt paa en formodentlig hegnet Plads i en Mose, hvor Enggræsset og Tørvemosset efterhaanden voxede op og dækkede Offergaven til. Nogen voldelig Sønderbrydning har Dejbjergvognene imidlertid ikke været Genstand for. Med en Forsigtighed, der kan tydes som Ærefrygt, er de enkelte Dele blevet skilt fra hin­ anden og med Omhu lagt paa Plads - varsomt har man behandlet de guddommelige Ting. Køretøjerne stammer fra den Periode vi kalder den kel­ tiske, fra Tiden kort før Kristi Fødsel, og keltisk Smag præ­ ger dem til de mindste Detaljer. Alligevel hælder man til den Overbevisning, at de er gjort afen indenlandsk Haand- værker, en Mester, der har ladet sig gennemtrænge og in­ spirere af den Kunst, som blomstrede i den keltiske Kul­ turkreds. Og aldrig har en Vognmager, dansk eller frem­ med, sat sig et værdigere Eftermæle. En ødsel Udsmykning af Bronzebeslag - der maa have glitret som Guld i Solen - dækker Vognens Længdefjæle 22