KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

i dyb Ærefrygt. Da er der glade Dage, og der er Fest paa de Steder hun værdiges at komme til og tage Gæsteophold. Ingen Krig indledes, ingen griber til Vaaben, alt Jærn er gemt hen. Man bryder sig kun om Fred og Ro, og det varer ved saa længe, indtil Præsten bringer Gudinden til­ bage til det hellige Sted, fordi hun har faaet nok af at fær­ des mellem Menneskene. Dér vadskes saa Vognen og Tæpperne, og hvis man tør tro det Gudinden selv, i en afsides liggende Sø. Afvadsk- ningen besørges af Trælle, som Søen strax efter opsluger. Derfor vækker den en hemmelighedsfuld Rædsel og en hel­ lig Uvidenhed om hvad der foregaar, - noget som kun de, der skal dø, faar at se.« Genkendte De Vognen i Tacitus’ Beretning og saae De Nerthus - nu endelig en Guddom, der har taget menne­ skelig Form - køre fra Ager til Ager, fra Boplads til Bo­ plads med Frugtbarhed og Parringstrang i sit Spor. Ja sik­ kert har der, som den gamle Romer saa behersket udtryk­ ker det, været Liv og glade Dage dér hvor hun kom i For- aarets og Udsædens forjættende Tid. Godt med Mad og godt med 01. Smil, Leg og gudsvelsignet Elskov til langt ind i de lysere Nætter. Saaledes ruller den første virkelige Vogn gennem Dan­ mark med en kørende Gudinde, der vækker baade Dyre­ nes og Menneskets Kærlighed, lægger Grunden til nye Kuld og faar Byggen til at spire i Markens Riller. Dens Indtog og Formaal kunde ikke være smukkere.