KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

Rig kom ogsaa til Ammas og Afas Hus, og om Føl­ gerne af hans Natteophold siger Sangen: Vel kunde R ig Raad dem sige, rejste sig saa, rede at sove.

M id t paa Lejet lagde han sig, og Salens Folk til begge Sider. Trende Nætter han tøved dér ; g ik saa videre, midt ad Vejen. Monne nu lide Maaneder ni.

Barn fik Amma, med Vand det østes. K a r l de kaldte det, Konen svøbte det, rødmusset Ansigt, Øjnene spilled. Tog til at voxe og vel trives. Stude han tæmmed og smeded Plov, tømred Huse og tækked Lader, l a v e d K æ r r e r og kørte Plov.

Med disse Vers gør Eddaen, Nordens ældste Digtning, Bonden til Vognens Skaber og svejser dem begge sammen i et Skæbnefællesskab. Vognen blev den Bofastes Ven, som Ard og Plov havde været det fra Tider ingen mer kunde huske. Den bar de Byrder, som før havde krummet Man­ dens Ryg og ældet ham før Tiden, den kortede de lange Veje og skabte Nærhed mellem Bygderne. Overalt i Hver­ dagens Gærning var den med. Jorden var dens Virkeplads; men paa Himmelbuen straalede dens Billede. Højt over de tørveklædte Hustage kørte Dejbjergvognene endnu, styret af Guderne!

2 6