KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

patron gøre sig nyttig paa anden Vis. Naar jeg imidlertid - maaske en Smule kættersk - i Køresvenden ser den straa- lende Helios, sker det ud fra den Betragtning, at Lykernes Apolio først sent blev slæbt over til Grækenland, og at han fortrinsvis kørte med Svaner. Forresten vilde hverken han eller Helios have ladet sig nøje med to travende Krikker. Firspandet var det mindste man nedlod sig til i de græske Guders Verden. Men det er tankevækkende at kredse om Motivvalget. Ved at yde det Klassiske en smuk Reverens er man uforva­ rende landet i Lilleasien og har nærmet sig de Steder, hvor Hjul og Vogn blev til. Dog skifter det meste paa denne Jord, og selv et saadant Bomærke, med alt hvad det dækker over, kan en Dag blive ændret efter nye Tiders Smag. Hvis det skulde ske, kan man af disse Vignetter til Vognens Historie hente en Op­ fordring til at blive dér, hvor Landet blev furet af egne Slægters Hjulspor, længe før dets Saga blev tegnet ned. V i l man endelig have Guder, da er de køreklare. Sol­ skiven paa sit Lad, Nerthus med sine hvide Køer og Odin paa sin høje Vogn, hvis Nav og Aksler knirker af Kulde. Behøves der mere end den, - Stjærnevognen over Dan­ mark, hellig, funklende, uforgængelig.