KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

Af alt, hvad der fra nu af fulgte, saae jeg til min Be­ skæmmelse, at Manden var ladet med de bedste Hen­ sigter og kun brændte af et eneste Ønske: at drage Om­ sorg for min celebre Person, som han altfor venligt titule­ rede med det adelige Bårin... Han gav sig til at hugge Skoven om ! Birk for Birk faldt for Øxens Sving, blev kap­ pet af for uregerlige Grene og slæbt hen foran Vognen, hvor de efterhaanden dannede en elastisk men farbar Bro. Vi fik ved fælles Kræfter Forhjulene skubbet op paa det Tørre - og nu gik det! De smaa Heste trak til, Køretøjet fulgte efter, alle blev reddede... To Gange til var vi nær blevet hængende men slap med Skrækken, og snart var vi ude i det aabne Land. Dér spiste vi en god Zaguschka, bestaaende af Lækkerier, som jeg hentede frem fra mine skjulte Forraad: Salt Sild og pebret Pølse, et Stykke røget Hestekød og to Æbler fra Kasan. Desuden en Bøtte med harsk Smør. Min Kusk var rørende taknemlig. Han kyssede mig vaadt paa begge Kin­ der, da Maaltidet var forbi. Hans Skæg var af den gam­ meldags russiske Slags, rundkrøllet og filtret. Vi havde delt en halv Flaske Vodka, og jeg fandt ham uendelig sympatisk. Kort før Solnedgang fik vi Dagens Maal i Sigte, en sølle, bortgemt Landsby, hvor - efter Sigende - nogle øst­ rigske Fanger skulde være internerede. Vi holdt vores Ind­ tog netop paa den Tid, da Kreaturerne vender hjem fra Græsning, gennet med og hujet til af smaa Bondedrenge, hvis Haar var hvidt og blødt som Tidselblomster i Frø. Der var stor Panik mellem Træhusene. Køer brølede og sparkede ud, sortbrogede Grise skreg som blev de stukket. Der var Kaglen af forvirrede Høns og Bjæfaf arrige Hunde.

3 3