KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

som en afskudt Snogeham. Med lovlig Ret i n d e n f o r Rende­ stenen, men hyppigt snigende sig ud over dens Grændse, opstillede Byens Borgere her deres Varer, for at de desto lettere kunde falde de Tilrejsende i Øjnene. Sværdfegeren falbød sine Vaaben, Bageren sit Brød, og Sudere og Rem- snidere anbefalede sig med gedigent Lædergods, beregnet henholdsvis for Mennesker og Bæster. Torvet havde en dobbelt Hensigt. Det udvidede sig indenfor Bykærnen som en lille Sø, der steg og sank med Handelens Tidevand, - dets skiftende Drag af Flod og Ebbe. Og Torvet skabte Gensidighed. Det var den Disk, over hvilken Byens Produkter vandrede over til de tilrej­ sende Købere; men man nøjedes ikke med at udlevere, man tog lige saa gerne imod. Paa Torvedagene fik Bysam­ fundet Lejlighed til at forsyne sig med de Raastoffer, som var nødvendige for Haandværkets Trivsel og den daglige Husførelse; man sandede allerede dengang, at ingen By er stillet bedre end den, der støtter sig til et fedt Opland. Med Torvet som en Udvidelse paa sin bankende Aare laa Hærvejen dér i Aarhundreder og førte det rastløse og levende Blod gennem Byens Organisme. Et finere Karsy­ stem udstraalede fra den i Form af Smaagader, Snævrin­ ger og Stræder, men den selv vedblev at være Stadens a r t e r i a m a g n a . Paa den maatte man sætte Fingren, hvis man vilde aflæse Livets og Udviklingens Puls. Intet rettede dens Kurve ud eller spærrede dens Strøm. En Ejendom kunde brænde ned, en hel Husrække gaa op i Flammer, - det ændrede i Virkeligheden saa lidt ved Adelgadens Udseende. Smukkere og bedre Ejendomme kunde rejse sig paa Tomterne, men det gamle Hærstrædes Bugter og Sving blev bevaret. Og graver man dybt i den 40