KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

utrygge Landeveje, - og hans Ridt er tæt forbundet med Tidernes Uro, med Korstog, Hæropbud og Krigshand­ linger. Men Befordringsmaaden er ogsaa den eneste, som i disse Tider anstaar sig Mandfolk. Saa sent som i 1588 udsteder Hertugen af Brunsvig et strengt Køreforbud, der kun tillader de allerfornemste at benytte et saa blødagtigt Transportmiddel som en Vogn. Nu bør man hellerikke komme kørende til alt her i Livet. Tag for Exempel Herr Asker Ryg. Hvem kunde tænke sig ham komme rullende hjem til Fjenneslevlille bag et Par Brune i Trav for at se, om Fru Inge havde forsynet Kirken med Taarn eller Spir? Nej umuligt. Besindigheden og Vognen kan altid forliges, - men den djærve og utaalmodige kræver en Hest, som hans Liden­ skab kan ride i Skum:

Det var sig den giævelig Helt, Hannem lyster nu hiem at fa re ; Hielmene var a f hin røden Guld, Hannem fu lg te saa fa u r en Skare. Der han drog igiennem den Skov, Da fu lg te ham tredive Svenne ; Der han kom til Finnesløvlille, Da reed den Herre alene.

Oehlenschlægers Romance fører os ved sin Tone og et Laan lige ind i Folkevisen og fremmaner Billedet af en an­ den Rytter, Kong Valdemar, der sprænger fra sit Følge. Men ingen Forventning driver paa ham; han spores alene af Ængstelse og et tyndt, flakkende H aab :

4 4