KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

fulde Bæger og den festlige R u s, h v o ro m det saa nyd e ligt h e d d e r:

Han holdt Kollatz med Adelen sin og gjorde dennem lystig og glader, og drak med dennem den sødeste Vin som Landsens Herre og Fader.

O g F re d e rik v a r i lige G r a d 'gavm ild m ed V i n som m ed V o g n e . H a n sendte sine Karosser som Presenter til Slægt og V e n n e r i U d la n d e t, betænkte endogsaa E n g la n d s D r o n ­ n in g , der faa A a r i F o rve je n havd e forsmaaet h a m som F rie r, m e d et særlig sm ukt E x e m p la r. N u da h a n havde hjem ført den søde, fjorte na arige S o p hia a f M e c k le n b u rg , kun de h a n behandle Episoden den k la m m e Elisabeth let og generøst . . . H e rm e d en V o g n og ve n lig H ilse n. Æ r b ø - digst, F re d e rik ! J e g h a r ikke bu n d e t m ig til at skrive V ogn en s H isto rie , m en blo t til at forsyne det store E m n e m ed let henkastede V ig n e tte r. D e t fritager m ig for at føre L in je n op fra det A a rh u n d re d e s tu n g t trillende Paradeseng til de V o g n ty ­ pe r, der i de næste to Sekler afløste h inan de n. D e r v a r baade Stilstand og i en vis Forstan d ogsaa T ilb a g e g a n g , som da m a n vendte Blikket b a g u d m o d den fortræ ngte Bærestol og lo d den inspirere den lette K a rio l. M e n før v i forlader Renæssancen, hvis F ro d ig h e d og D rif t m o d E xp e rim e n te t, ogsaa k om V o g n e n , dens E je r - m æ nd og Førere tilgode, er det væ rd at erind re, at de T y ­ pe r, vi er standset ved, v a r skabt til en Overklasses B ru g og Bekvem m elighed. O v e r de hullede danske V e je arbejdede helt an dre K ø re tø je r sig frem m o d deres M a a l, elendige a f Udseende, skram lende og ubekvem m e. D e t v a r de g a m - 50

1 6 .