KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

skindskufferter, hvis H a a rla g k u n pletvis er blevet staa- ende. K a tte er der, i Snesevis, røde, sorte, stribede og graa, m e n sært form indskede i D ø d e n . K u n R o tte rn e er levende, og for dem er K a n a le n et dækket B o rd . D e pile r langsm ed de m øre Pæle, træ kker K ø lva n d sstrib e r efter sig eller sid­ de r paa V a g t i deres H u lle r m ed griske Ø jn e og Skægget dyp p e t i unæ vnelige Delikatesser. . . H v a d siger D e , - v il D e allerede af? V i l D e ligesom J u - stitsraaden h jem til Deres eget A a rh u n d re d e m ed dets vel­ gørende R e n lig h e d og du lm en de K o m fo rt? J a -ja , D e skal k om m e det. M e n in d rø m m ig først, at T u r e n v a r n yttig . D e h a r - om end k u n ved Lugtesansen - faaet et In d t r y k a f det M iljø der v a r V o g n m a n d e n s, de O m give lse r h an til da glig m aatte færdes i. V o g n m a n d e n havde forlængst taget K le m m e rn e a f N æ ­ sen, - om h an da nogensinde havde haft dem paa. Stanken v a r h a m noget tilva n t, og h an v a r ikke alene om at skære sig igennem den. N e j, det v a r de K ild e r, h vo rfra den o p­ steg, Skarnet, S kid tbun kerne , der hobede sig op foran H v e rm a n d s D ø r , som udfordrede hans T a a lm o d ig h e d , til den næ rm ede sig Bristepunktet. D e t er indlysende, at H usejerne ogsaa havde V edtæ g te r at gaa efter, m e n de fleste gav dem en god D a g . T id lig t om M o rg e n e n , n a ar R enovationsvognene rullede frem , skulde alt være k la rt: F o rto ve t fejet og Gadesnavset fejet i D yn g e . M e n »P la k a te n «s O r d lo d sig sjældent aflæse i Praksis. Borgerne revolterede m o d alle R en lighed sfo ro rdnin ger el­ ler gik over deres Forpligtelser m ed en H a re fo d i Stedet for en Riskost. N a a r M øgførerens Skralde lø d i Strædet, træet og snærrende som en N a tra vn s K a ld e n , v a r det A rb e jd e , h a n lo vlig t kun de kræve, enten ikke g jo rt eller g jo rt o m ­

66