KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

K ø re tø j, som n u v a r in d h ylle t i en stor Tristesse, fo rm a a - ede ikke at skjule sin H erkom st. D e t v a r M idd ela lde rens tunge V o g n »F ru e rk a rm e n « , som havde udskiftet sine glade Spæ rlagner m ed sorte O m h æ n g , og som n u i Skikkelse a f H o lb ergtiden s L ig v o g n endelig selv kørte in d i D ø d e n . Saa standsmæssigt begyndte en hver E p id e m i, m en na a r den for A lv o r greb om sig, kom andre K ø re tø je r igan g. D a fik m a n B ru g for alt, h va d der kun de rulle, og da betalte ogsaa V o g n m a n d e n sin S k yld ved H ygæ as upaaagtede A lte r. M a n g e n K u s k , som havde lettet sine D ø d e a f ved den gabende Pestkule, opdagede paa H je m tu re n , at han havde faaet en n y Passager ved sin Side, en stille ge nn em ­ sigtig M a n d , der ikke svarede, na a r m a n spurgte, og ikke spurgte selv. H a n saae blo t undersøgende paa K u s ke n i det sære Ø je b lik , da Sveden begyndte at perle paa hans Pande og h an gled i et lille skævt F a ld ned fra Sædet. Saa satte den Fre m m e d e sig m ageligere til rette og tog T ø m ­ m erne over i sin egen H a a n d . . . S ygdom m en e sørgede for Befolkningskontrollen, den røde H a n e for Stadens S a n e rin g ... A d v a re n d e lø d om A ftenen Vægterens Sang i de halvdøde G a d e r: Vær klog og snild, vogt Lys og Ild. Vor Klokk ;* er slagen T i ! V e d evig Gentagelse m ister enhver A d va rse l sin M a g t, m en Forsigtighed m ed aaben Il d sad de fleste i B lo d e t; - a f dyrekøbte E rfa rin g e r vidste m a n , h v a d der kun de hæ n­ de. O g hvis det alligevel skete, hvis A arva age nh e den svig­ tede eller U h e ld e t v a r ude, da ramtes sjældent et enkelt H u s , m en flere G a d e r, ja hele Bydele af Ildens straffende

72