KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

Paa Græsset gaaes, at ei man sig forsinker. Thi Dannebroge vinker ! Dets røde Flige sig i Bølgen væde. Fredrik og Caroline, Maria, Wilhelmine, Kostbare Fragt, I alle Danskes Glæde ! Stolt svulmer Purpurfloret Med hviden Kors ; thi Kongen staaer ved Roret.

M e n trods al Sparsom m elighed - dikteret, tør m a n sige, a f den haarde N ø d ve n d ig h e d - v a r der en O plevelse, som m a n ikke ga v A fk a ld p a a : den aarlige S k o vtu r til Bakken og D yre h a v e n , - K ilde re jsen , som før v a r rettet m o d V a r ­ tov, m e n n u skulde gaa til K irs te n P iil. D e t v a r V o g n - mændenes store D age , H y r e - og Kaperkuskenes frem for alt. K u ske n kunde være overflødig. M a n kun de ordne sig som v i gø r det n u om stun der n a ar v i lejer en B il uden C h a u ffø r, og denne Frem gangsm aade, som forlenede Skovturens ædle V æ rt m ed en højere A ir , h a r behaget en køre- og ridelysten H e rre som J . L .H e ib e r g :

For Porten holder En Vogn fra Busk, Den bringer os til Skovens Telte. Mon Skræk jer volder, At jeg er Kudsk ?

O, jeg skal sikkert ikke vælte ! Apollo, somjo var Poeters Drot, Var ogsaa Kudskes Gud; han kjørte godt...

M e n det v a r ikke alle, som havde gaaet i A pollos K ø r e ­ skole, og m ange a f disse Søndagskuske havnede allerede

89