KuskeKrikkerOgKøretøjer_1478-1953

søvnen husvalede de Æ ld re , og Skovens T æ th e d d ro g de U n g e til sig, - H a n i kanelfarvet K jo le og m ed Spanskrørs­ stok, H u n h en riven de m ed sin lille Schåferhat og klæ dt i »M o d e n s B aa nd , v a r de væk m ed det samme. H a lv d e le n lænket til M ester Jakels T e lt , Resten h v irv le t la ng t in d i H im le n a f K aste­ gyngernes K u r v e . I M aa ne skin kørte m a n hjem , dødstrætte m en fu ld k om ­ m en lykkelige. Børnene sov m ed T ø rk læ d e r b u n d e t op om H o ve d e rn e for Nattefugtens S k yld , de V o x n e istemte en Fædrelandssang, for at holde sig vaagne, lod den falde paa H a lv v e je n og begyndte ogsaa at n ik k e . . . V e d Slukefter standsede V o g n e n op og sluttede sig til et ventende T o g a f Bondevogne, »K a ffe m ø lle r« - K a p e rv o g ­ nenes K æ le n a v n ! - og enkelte p rivate E k vip a g e r. H e r dra k m a n et Glas P u n c h eller et K ru s 0 1 m ed en P in d i, - det v a r Dagens A fslu tn in g, Skovturens sidste R itu a l. I K r o ­ dørens Lysfelt kom T u re n s glade G iv e r tilsyne m ed et Glas til K uske n. D e bø d h ina n d e n T a k for en dejlig D a g og sagde »p a a G en syn næste A a r « . In g e n a f dem anede, at det v a r de gam le V ognes G ra v ø l de dra k, at en tusindaarig U d v ik lin g i V ognens H istorie netop n u v a r afsluttet og en n y b e gynd t. Sam let i K a r a v a ­ nen ud en for K ro e n , stod de K ø re tø je r, der skulde dø, uvide nd e om deres Skæbne som D y r de r føres til Slagte­ huset. D é r v a r den gam le P ind evo g n og den klodsede K a ­ ret, »d e n holstenske« m ed sin K u rve fle tn in g og sine fire um agelige Agestole. O g der v a r til og m ed et P a r tunge W ie n e rvo gn e , hvis Karosseri stadig paa den gamm eldags M a n é r v a r hæ ngt op i tom m etykke L æ de rrem m e. M e n u n d e r F a d in g e n paa »d e frem skridtsvenlige« skjulte sig

Couleur depaille«. H v a d U n g e rn e angaar,

93