KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

92 En af R ø r d a m s største Glæder var de mange Kirke­ indvielser, han kom til at foretage i og udenfor Køben­ havn. Det var ikke langt fra 50. Tallet naaede han ikke helt. Han talte selv efter en af sine sidste Indvielser om Usandsynligheden af at naa Tallet: det lakker mod Enden nu, sagde han. Men Døden havde ingen Brod for ham. Han vidste, hvor han hørte hjemme, og hvor han gik hen. Stille og mild kom Døden da ogsaa, som en smuk Afslutning paa et indholdsrigt Liv. Med en Bøn paa sine Læher gik han ind til den Herre og Frelser, han troede saa fast paa. Professor P e d e r M a d s e n blev den tredje i Rækken. Han var født i 1843 og kom altsaa først i en fremrykket Alder (i 1909) til at beklæde Stillingen som Sjællands Bi­ skop. Dog var der sikkert ingen der anede, at han skulde kaldes bort saa snart, allerede i det næst følgende Aar. Som sine to Forgængere indtog P e d e r M a d s e n en frem­ ragende Plads i den danske Folkekirke. Da han i 1875 blev knyttet til Universitetet, tilførte han dette en betyd­ ningsfuld Kraft. Navnlig i sin første Professortid kom han til at øve en meget stor Indflydelse paa de unge Teologer, ikke alene ved sine grundige Forelæsninger, der var underbyggede med en aldrig svigtende, omfattende Viden, men ogsaa ved den Evne, han havde til personlig at knytte sine Disciple til sig; en Mængde Teologer nød i Aarenes Løb Gæstfrihed i hans Hjem og berigedes ved de Diskussioner om kristelige Spørgsmaal, som fandt Sted der. Over hele M a d s e n s Personlighed var der noget ægte og rent, og bag hans klare og logiske Tankegang mærkede man i al hans Stilfærdighed et rigt og varm t Hjerte. Det var en Selvfølge, at man ved Kirkefondets Dannelse maatte søge at faa ham med i Bestyrelsen. Med den for ham særegne Tilbageholdenhed tog han ganske vist ikke særlig megen Del i Forhandlingerne, men naar han talte, lyttede man altid med udelt Opmærksomhed til ham, fordi