KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

94 søgt at sætte sig ind i Betingelserne for Arbejdet for Guds Rige i de store Byer. Det var H a r a l d O s t e n f e l d , Præst i Bandholm (født 1864). Efter mange Vanskeligheder og Bryderier lykkedes det omsider, takket være ikke m indst afdøde Provst G l a h n , at faa ham knyttet til Frederiksberg Sogn som Præst ved den lille Bedesal paa Chr. W inthers Vej, der havde været brugt af Valgmenigheden, inden den havde faaet Immanuelskirken indviet. Bedesalen laa meget afsides, det var kun faa der fandt Vej til den, efter at Valgmenigheden havde forladt den. Men lidt efter lidt fyld­ tes den, tilsidst var der ikke en eneste ledig Plads, og da St. Lulcas Kirke var bleven indviet, var det en livskraftig og offervillig Menighed, der drog derind fra Bedesalen. Og snart blev der ogsaa trangt i denne Kirke, der maatte arbejdes paa en Deling af Sognet, og Arbejdet lykkedes; snart stod Sol­ bjerg Kirke færdig, som et Vidnesbyrd om den Kraft og Offervillighed, der boede i denne Menighedskreds. Det var denne Mand, der blev Biskop M a d s e n s Efter­ følger. Om de levende skal der ikke tales i denne Rede­ gørelse, men vel om de Idealer, der har været ledende for Sjællands nye Biskop. Ønsket om at gøre Gavn i vor Folkekirke ved i størst mulig Omfang at sætte sit eget til Side for at arbejde for andre. Ønsket om at ligne de engelske Biskopper, som T a it og I n g r a m , der med en saa stor Offervillighed søgte at fremme Arbejdet for Guds Rige i den store Stad, de havde at virke i. Ønsket om at skabe gode Arhejdsvilkaar for Præst og Lægmand. Ogsaa om den mandige Ligefremhed og Djærvhed, der ikke virker som Barskhed, fordi man saa snart lærer Hjertelaget bag ved at kende, og om den praktiske Sands og Arbejdsevne, der skaf­ fer sig Tid til alt det, der paahviler en Nutids Biskop. Maatte den københavnske Kirkesag vedblivende se Mænd paa Sjællands Bispestol med samme Hjertelag for Sagen, som hos de fire Mænd, der hidtil som Biskopper har staaet i Forbindelse med den.

Made with