KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

99 Øen. Saaledes ved de aarlige store Møder i Almindingen paa Grundlovsdagen, som han fik sat i Gang. Og i det bornholmske Præstekonvent blev han den ledende Aand, som gav Stødet til nyt Liv og satte ny Tanker og Virk­ somhed i Bevægelse. Herfra udgik ogsaa paa håns Til­ skyndelse Opfordringen til at danne en Præsteforening for hele Landet, hvis Formand F r iis H a n s e n blev til sin Død. Ogsaa i disse Aar var han som alt nævnt, uagtet han havde Hænderne fulde af Arbejde, stadigt og hjerteligt med i alt, hvad der angik Københavns Kirkesag. Sit tyde­

ligste LTdslag fik dette i den lille Bog: Om nye Kirker i København, som han udgav i 1893. Han drøfter her hele den kirkelige Stilling i Hovedstaden og frem­ hæver det som et uaf­ viseligt Krav, at Sog­ nene ikke maa være større, end at der kan øves en virksom Sjæle­ pleje for de enkelte

Sognebørn. Man maa naa til at faa en Kirke i det mind­ ste for hver 10.000 Mennesker, men saa maa tillige Sognet, hvad den aandelige Gerning angaar, deles mellem to Hoved­ præster, der maa have hver en ung Kapellan til Medhjælp eller i ethvert Fald en fælles Kapellan. Og det maa være den kristelige Frivillighed , der tager Løsningen af denne Opgave i sin Haand, hverken Stat eller Kommune. Thi kun saaledes kan der være Haab om, at Menighedens aandelige Krav bliver bestemmende for Sagens Gennem­ førelse og fyldestgøres derved. Ogsaa i adskillige Bladartikler og paa anden Maade del­ tog han i Arbejdet paa at støtte og fremme Kirkesagen.