KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

*103 lede ham, men ogsaa sin urokkelige Tillid til Guds Magt og Evne til at føre sin Villie og sit Riges Sag frem ved skrøbelige, syndige Mennesker. Han var ingen Sværmer eller Fantast, men saa altid sundt og nøgternt paa Forholdene med en udpræget Vir­ kelighedssans, som bragte ham til at gøre Alvor af alt, hvad han tog Haand i, og sætte hele sin Kraft ind derpaa. Derfor blev ogsaa først og fremmest de store Livsspørgs- maal om Menneskers Frelse og Fortabelse, om den en­ keltes Frigørelse fra Synden og Fremvækst i aandeligt Liv til dyb og hellig Alvor for ham. De fyldte ham helt og blev Drivkraften i al hans Virken, baade indad og udad. Indenfor Kirkefondet kunde vel en og anden af og til finde, at han viste lidt for megen Selvraadighed, eller at han var for rask og gik for ivrigt frem. Og han kan vel ogsaa paa et og andet Punkt have grebet fejl. Men i det store og hele- forstod han ogsaa her at stille sig i det rette Forhold til sine Medarbejdere, og Udviklingen har vist, at han paa de væsentlige Punkter ha r haft Ret. Han fik i de faa Aar lagt en Grundvold for Kirkesagens Arbejde, hvorpaa der siden har kunnet bygges videre, uden at Linierne har behøvet paa noget Punkt at brydes.