KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

105 hele sit oprigtige Hjærte fordybede han sig i det nye Testa­ mente for at finde Gud og hans Veje. Det var Bjærg- prædikenen, der blev hans Opdrager til Kristus, og han betraadte med samlet Sjæl Vejen i Jesu Efterfølgelse. Ordet i 1. Kor. 4 , 7 : Thi hvo giver dig Fortrin? og hvad har du , som ikke er givet dig, men dersom det er givet dig, hvi roser du dig, som om det ikke var givet dig? blev for ham Hovedresultatet af mange Kampe i Efterfølgelsens Skole. Intet Under, at han fik rig Erfaring af, hvad den frie og uforskyldte Naade i Kristus Jesus har at bringe en stridende og højtstræbende Sjæl. En af mine første Er­ indringer om et Møde med ham kalder hans Skikkelse frem, som vi en Dag mødtes ved Christiansborg Slot. Han tog en lille Bog op af Lommen og priste den som den bedste Ven, han havde, næst efter Bibelen; det var den knudrede norske Udgave af Rosenius: Klar og usvigelig Vejledning til Fred. Denne Bogs klare evangeliske For­ kyndelse var ham en stor Hjælp, og han udbredte mange Exemplarer af Bogen overalt, hvor han traf søgende og vakte Mennesker. Da J o h a n V. A d o l p h overgav sig til Gud, gjorde han det helt og ubetinget. Han var klar over, at nu stod han med alt, hvad han ejede, og alt, hvad han evnede, til Guds Raadighed. Han gav sine Tanker, sin Tid, sine Penge, sit alt. Og til Tjenesten bragte han en Samvittigheds­ fuldhed og en Nøjeregnen, en Idealitet, der ikke kendte til noget Afslag. Han, den forholdsvis rige Mand, saa det som sin første Opgave at være noget for de fattige, og han blev Livet igennem i særlig Grad de fattiges Ven. Han vilde ikke blot lindre deres Nød, men han vilde færdes personligt med dem, være deres Ven og vidne for dem om den Herre, som havde givet ham Lyset og Livet, og som drev ham ud i Tjenesten. Daglig havde han en Modtagelsestid paa sit Kontor for Københavns fattige; og de strømmede