KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

V

106

lil i Hundredevis; thi det rygtedes snart, at der var en rig Mand, der aldrig sagde Nej til den, der bad, og desværre, Københavns Præster tog ikke i Betænkning at anbefale alle Slags forkomne og nødlidende at henvende sig til ham. Og med Vægten af Herrens Ord over sig tog han mod dem alle, baade de forsagte og de frække, talte med dem, hjalp dem, førte Bog over dem; ofte vaandede han sig over, hvad han med sin skarpe Forstand tydeligt forstod, at han blev misbrugt og narret. Ved Vintertid gav han Mænd, der manglede Klæder, islandske Trøjer; men da han erfarede, at de gik hen og solgte dem for at faa Penge til Spiritus, forlangte han, at de i hans Nærværelse skulde afføre sig deres Pjalter, som han saa beholdt. Saavidt muligt forlangte han Arbejde af Mændene for Pengehjælpen, thi det er jo bibelsk, og hans Opfindsomhed var stor med at hitte paa ofte ret overflødigt Arbejde paa Firmaets Plads. Men ingen Skuffelser og ingen hitre Erfaringer, ingen vaagne Nætter og trættende Dage afskrækkede ham , han havde kun at adlyde Gud og at være tro i Tjenesten. Efterhaanden voksede dette hans Arbejde for de fattige ham ganske over Hovedet, og allerede dengang fødtes hos ham Planen om en omfattende Organisation af den kirke­ lige Fattigpleje i København, den, der senere skulde virkeliggøres. Foreløbig samlede han sig om Arbejdet for de fattige paa Christianshavn, hvor han var Hovedmanden for Indretningen af et Menighedshus og for Anbringelsen af et Par Diakonisser til Fattigplejen. Her mødte han regelmæssigt indtil det sidste for personligt at tjene de fattige i denne fattige Bydel. Da han havde trukket sig ud af Forretningen og efter sin Moders Død arvede den store Ejendom i Gentofte, som han gav Navnet »Salem«, fortsatte han ikke blot sit Arbejde paa Christianshavn, men han indrettede Salem til et Rekonvalescenthjem for fattige, som de enkelte Menig­ hedsplejer fik Bet til at belægge. Her færdedes han Dagen