KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

107 igennem med de fattige og skrøbelige, spiste med dem, læste for dem, plejede dem, forbandt deres Saar, vidnede for dem paa Tomandshaand og ved de daglige Andagter. Han ba r over med manges Utaknemlighed og fandt sig i enkeltes daarlige Opførsel. Det er ikke Tilfældet, at han ikke saa saadant, at han var blind og naiv; nej, han saa det altsammen, men han vidste, at han var paa Guds Vej, og at Gud alene raadede for Resultaterne af hans Tjeneste. Han blev misbrugt, og han vidste det, men han havde den urokkelige Tro, at Kærligheden kan overvinde det onde. Det var J o h a n V. A d o l p h , der opfandt Menighedskortene, der ha r haft en s a a 's to r Betydning for de samvirkende Menighedsplejer, og til det sidste var han en af de drivende Kræfter i denne Organisation og tjente de fattige i den. Vi, der havde Lejlighed til at færdes med A d o l p h for over tyve Aar siden, havde ofte Følelsen af, at han til Tider var ved at overvældes af de Opgaver og Byrder, som hans Følelser overfor de nødlidende daglig lagde paa ham. Han var ofte nedbøjet og syg, baade paa Sjæl og Legeme; hans Nerver blev angrebne, hans Nætter tilbragtes ofte med et Minimum af Søvn. Et Efteraar tilbragte jeg længere Tid sammen med ham og fik et dybt Indtryk af, hvorledes den Konsekvens, hvormed han tog Opgaven overfor de fattige, undergravede hans Kræfter. En Aften for­ talte han mig, at han havde faaet et Brev fra en ham gan­ ske ubekendt Person, i hvilket denne under Paaberaabelse af Gud ansøgte om et Laan paa mange Tusinde Kroner. En anden vilde sandsynligvis have brændt et saadant Brev; men A d o l p h , hvem Ordet: Giv den, som beder, var brændt ind i Hjærtet, led under dette Brev, og hver Dag bragte ham paany ind i denne aandelige Spænding. Man kunde til Tider tro , at A d o l p h gik under Lovens Byrde, han kunde være. dybt nedbøjet og urolig; men det var i Virke­ ligheden legemlig Lidelse; ingen kunde som han leve paa