KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

110 iblandt os jo egentlig ogsaa var. Naar han alligevel stillede sig i Breschen i Kampen for Folkekirken i København, saa var det, fordi han saa paa de aandelige Maal, som Kampen drejede sig om; han var ingen Theoretiker, der med Sindsro ofrer Realiteterne for Theoriens Skyld. Han var fuld af Kritik over det statskirkelige og havde et skarpt Blik for Folkekirkens Brøst; men han var loyal til det yderste; han holdt sig loyalt til sit Sogn og sin Sogne­ præst; han hadede de negative Methoder og gik altid positivt opbyggende frem. Dette hang dybt sammen med hans faste Tro til Gud; der var maaske til Tider noget kvietistisk over ham , der gjorde ham passiv, hvor andre vilde fare aktivt frem; men vi kunde ikke undvære ham saadan, som han var. Og hvor elskede han ikke Kirkesagen! Intet Offer var for stort til den, og altid var hans kærlige Tanke be­ skæftiget med at udfinde nye Veje for den. Han byggede ude i Gentofte et Hus, hvor han indrettede en komplet monteret lille Lejlighed, hvor overanstrængte og daarligt lønnede Præster kunde ligge paa Landet om Sommeren mod at holde Andagter for hans Fattige paa Salem; thi paa den Tid turde han ikke byde sig selv den Anstrængelse at holde daglige Andagter for en større Kreds. Han var i Virkeligheden overordentlig kritisk overfor Præster; men han »agtede dem højlig i Kærlighed for deres Gærnings Skyld«; han var altid rede til at finde Undskyldninger og til at bære over. I en Aarrække kunde A d o l p h anvende al sin Tid paa Arbejdet for Guds Rige, og hvor var han ikke flittig og udholdende. Han delte sig mellem Kirkesagen, de sam­ virkende Menighedsplejer, Diakonissestiftelsen og sine Fattige paa Salem. Han førte Regnskaber, han vidnede om sin Frelser, han gik Eftermiddagstur med sine Re­ konvalescenter; »han var ikke sin egen«. A d o l p h var fuld af en stille Humor; han havde en e g e n