KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

FRA UDVALGETS DAGE. FRA K I RK E S AGEN S B EG Y ND E L S E . Af HARALD WESTERGAARD .

N aar jeg tænker en 3 0 Aar tilbage i Tiden, mindes jeg ikke mindst den Bekymring, jeg følte over Folkekir­ kens Afmagt overfor den Opgave, der var stillet den. Atter og atter steg det Spørgsmaal frem for mig, om jeg overhove­ det turde blive indenfor Folkekirken, 0111 jeg ikke udenfor denne kunde komme til at g'jøre lidt Nytte i Aandens Verden, i Stedet for at blive staaende i en overlevet In ­ stitution, der havde mistet sin Kraft. En Diskussion med nogle Venner: afdøde F r iis H a n s e n , Dr. K o c h , nuværende Overbibliothekar L an g e og nuvæ­ rende Provst U s s i n g , bestyrkede mig i Begyndelsen i disse mørke Tanker. Vi sendte et Hæfte rundt, i hvilket vi nedskrev, hvad der bevægede sig i os. Dog kom under alt dette ogsaa det Spørgsmaal frem, om ikke Strømmen kunde vende sig, og Folkekirken atter kunde vinde Betyd­ ning i vort Land, til Gavn for Menneskesjælene. I Sommeren 1889 blev der holdt »Bethesdamøde« i Aarhus. Jeg skulde' indlede, sammen med F r iis H a n s e n , 0111 Menighedens Fattigpleje. Diskussionen var mig nær­ mest en Skuffelse. Jeg mødte selvfølgelig først og frem­ mest med Indtryk fra den store By, dens Masseelendighed, de uhyre Opgaver, som her maatte ligge for Menigheden, kristne Menneskers store aandelige og timelige Ansvar overfor al denne Nød. Det stod for mig som nødvendigt, at Menigheden organiseredes med denne Opgave for Øje. Men det var, som om jeg ikke kunde faa Ørenlyd. Dis­ kussionen pegede nærmest bort fra denne Opgave. Saa meget er der sket siden den Tid, at det, som nu regnes for en Selvfølge, dengang stod som en fremmed Tanke for mange af de hedste Kristne. Dog var Mødet ikke frugtesløst. I mit Foredrag und