KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

114 slap der mig et Hjertesuk. Jeg talte om den store aande- lige Nød i København og sagde: »Det er en Plet paa den danske Menighed, at den ikke har haft Øjet aabent for den Samfundsudvikling, der fin­ der Sted i vor Tidsalder, at f. Ex. Kirkenøden i Køben­ havn antager stedse mere truende Former, saa at de faa Kirker, vi med saa stor Møje opføre, kun ere en ussel Afbetaling paa en stor og voksende Gæld, og de svimlende Spir vi sætte paa Kirkerne i Stedet for at anvende Pen­ gene til nye Kirker, raabe til Himlen om den aandelige Nød, der hersker i Byen, og kræve os til Ansvar derfor. Det maa være en Sorg for hver Kristen at se de fattige mere og mere vende Blikket bort fra os, deres naturlige Yenner, og blive mere og mere fremmede for Religionen; lad os blive os vor Opgave bevidst, se Faren i Øjnene, og tage fat paa det store Arbejde, som Gud har lagt for os. Endnu er der maaske Tid, men om nogle faa Aar kan det være for sent. Der er talt længe nok og gjort Forslag paa Forslag, lad der nu blive handlet; der er givet Undskyldning nok om den danske Tilbageholdenhed, lad os ogsaa erfare noget om den Frimodighed, som Troen paa Frelseren giver.« Ordet slog ned. Afdøde Pastor K o r n e r u p B ang i Idom foreslog, at man straks paa Bethesdamødet skulde samle ind til Kirkesagen i København. Det kunde nu efter selve Mø­ dets Karakter ikke ske. Men Kornerup Bangs Ord havde virket. En Dame gav.mig en Krone. Jeg ved ikke, hvem hun var, men den Krone brændte mig i Haanden. I Løbet af den følgende Tid fik jeg ogsaa tilsendt et Bidrag nu og da, vistnok det første af dem var fra vor nuværende Sekretærs gamle Fader, Pastor Seidelin i Aarhus. Denne lille Begyndelse gav mine Tanker en ny Retning. Jeg kunde jo have sendt disse Bidrag til de unge Pigers Forening til Opførelse af smaa Kirker, som var bleven op­ rettet 3 Aar forud, og som allerede havde faaet den lille