KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

116 kendte flygtig. Han sagde ja, og et Samarbejde begyndte, som er uforglemmeligt for mig. Ved Mødet i Bethesda var det U s s i n g og mig, der lagde Sagen frem. Gamle A n d e r s S t u b k j æ r ledede Fo rhand ­ lingerne. Desuden havde vi ogsaa private Forhandlinger med m indre Kredse. Det var maaske ikke saa klart for Deltagerne i disse Forhandlinger, hvad vi egentlig vilde, men de forstod, at vi vilde tage fat. Da Vilh. Beck spurgte, hvad det egentlig var, vi havde paa Hjerte, svarede jeg: »Vi ønsker Deres Tillid.« »Den ha r De,« svarede han, og det stod bestandig fast, selv naar vi gik Veje, der ikke stemte med hans Ønsker. Medens den lille formløse Lægmandskreds gjorde sit forberedende Arbejde, var der et Spørgsmaal, som meldte sig, Ønsket om at faa en Forhandling med Københavns Præster. Den fandt Sted ved to Møder 23. Oktober og 23. November 1889. Ved det første af disse Møder mødte vi hos nogle en smuk Forstaaelse, selv om man fra anden Side stod kølig afvisende. En af de smukkeste Udtalelser var fra afdøde Pastor H o l c k . Han talte om, hvorledes Jesus ved Bespisningsunderet havde ordnet Ska­ rerne i Hobe, nogle paa 100, nogle paa 50; saaledes skulde Kirkens Arbejde organiseres; alt efter vedkommendes Evne skulde han have flere eller færre at drage Omsorg for, men der skulde være Orden, saa at hver kunde have sit overkommelige Arbejde. Der blev nedsat et Fællesudvalg, som skulde udarbejde en Adresse til Kirkestyrelsen om Nedsættelse af en Kommission, der kunde overveje Køben­ havns kirkelige Forhold. Adressen blev ufornødent svæk­ ket ved den følgende Forhandling, og trods disse Indrøm ­ melser faldt adskillige fra, som vi havde ønsket at se som Underskrivere. Men Adressen blev da tilsidst vedtaget og sendt ind med en Del Underskrifter, og en Kommission blev nedsat; det var denne Kommission, hvis Flertal senere foreslog de 8 nye Sogne.