KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

GRUNDTRÆK AF KIRKESAGENS HISTORIE.

(

Af HENRY USSING.

I. HVAD DER GIK FORUD. »T T ' n saar, og en anden høster. Andre har arbejdet, og 1_J I er gaaet ind i deres Arbejde.« Disse Jesu Ord (Joh. 4 , 37 ) gælder overalt i Guds Rige; de har ogsaa deres fulde Betydning i Kirkesagen. Den Bevægelse, som vi for Kortheds Skyld betegner som »Københavns Kirkesag«, er i sin Oprindelse ikke et egent­ lig nyt Livsgennembrud i den danske Kirke. Den er et nyt Syn for Kirkens Gerning, et nyt Arbejde taget op i Kirken, men er født ud af det Liv, der var. Naar begejstrede Venner undertiden taler, som om alt var Mørke og aandelig Død i København, før dette Arbejde toges op, gør de Kirkesagen en daarlig Tjeneste. Vi er gaaet ind i vore Forgængeres Arbejde og har bygget paa, hvad de har vundet; vi glemmer da heller ikke i Utak­ nemlighed, hvad der gik forud. Ved det 19de Aarhundredes Begyndelse var Kirkelivet i Danmark saa langt nede som vel aldrig før. Guds Ord syntes de allerfleste Steder forsvundet af Guds Hus, og Kirkerne stod tomme. Men ved G r u n d t v i g og M y n s t e r be­ gynd te Tivsvækkelsen, og i Løbet af et halvt Hundredaar var Rationalismen væsentlig trængt tilbage. I Tredserne i forrige Aarliundrede var Vartov og St. Jolianneskirken, Holmens Kirke og flere andre Kirker Udgangspunkter for en levende Forkyndelse, der samlede store Skarer og havde Magt i Tiden. En yngre Kreds af nidkære og dygtige Prædikanter sluttede sig til, og Køben­ havn blev ikke uden Skel kaldt »Hovedstaden med de fa lde Kirker«. Samtidig var Københavns Indre Mission stiftet (1865), og snart kunde man i fremspirende Søndagsskoler og andet Ungdomsarbejde, i Redningsarbejdet, i de første »Menigheds- 1 *