KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

129 for en lille Flok forkomne Mennesker. Og derfra udgik et Arbejde til de fattige Hjem, som findes i disse triste Gader, der blev holdt Trappe- og Gangmøder og Gade­ møder, hvor det ikke altid var saa sikkert, om man kom derfra med hele Lemmer. Jeg regner det til nogle af mit Livs gode Oplevelser, at have faaet Lov til at være med en enkelt Gang. Og der samledes nogle Mennesker til Bibelsamtale i Myginds lille Stue. Stor var Glæden, da Gethsemanekirke (uden Taarn) aab- nede sine Døre en Søndag i Vinteren 1894, indviet af Biskop Fog. Den tarvelige Kirke rumm er saa mange gode Minder ogsaa for mig; en af mine Sønner blev f. Eks. døbt der. Paa Indvielsesdagen var daværende Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louise tilstede med hele deres Følge, en underlig Kontrast til alle de hundfattige Menne­ sker og den myldrende Masse fattig klædte Børn, som var forsamlede udenfor Kirken. Det var bevægede Aar, de første derude i Dannebrogs­ gade; det var ikke helt sjældent, at Mænd kom ind i Kir­ ken rygende paa deres Cigarer, og ofte gik der Ruder i Løbet. En Aften fik Høyer Næsebenet knust. Men My­ gind forstod sine Folk, og de kom til at forstaa ham og til at holde af ham og hans trofaste Hjælpere. Derfor var det en stor Sorg for den lille Menighedskreds, ja for mange andre med, da Mygind rejste hort til Syrien for at arbejde der, og Høyer og hans Hustru samtidig forlod Gerningen for at arbejde i Hebron. Heldigvis havde Mygind haft en Præst til Medhjælper i den sidste Tid, nemlig nuværende Sognepræst i Vivild, Immanuel Bang. Ogsaa han var en M and , som Gud brugte derude i de fattige Gader. Og han fik en trofast Medhjælper i sin Hustru. Da man engang spurgte Mygind, hvorledes det skulde gaa Bang, naar han blev alene, saa svarede han : »Lad ham gifte sig, hans Forlovede er lige saa god som en Præst.« 9