KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

146 blev i 1902 Sognekirke efter Valbys forudgaaende Ind­ lemmelse i København, dog saaledes, at Sognepræsten ved Jesuskirken stadig tillige er Sognepræst i Hvidovre. Den er selvejende med Sjællands Stiftsøvrighed til Patronat. Sognet, der hører under Vestre Provsti, h a r nu c. 9500 Mennesker. I 1912 blev Timotheus Sogn udskilt, saa at der nu er to Sogne i Valby. Det var Menigheden i Valby, som gav Stødet til denne Sogneudskillelse og indsamlede Pengene til Timotheus Kirken (indviet 26/s 1911). Begge Sognene i Valby er i stærk Vækst, og Kirkefondet har købt tre Kirkegrunde derude. Jesuskirkens Menighedssamfund tæller c. 280 Medlemmer. I 1896 byggede Menigheden Missions- og Menighedshuset »Effata«. Særlig skal her nævnes, at det er et frivilligt Kor (paa 20—30), der nu i en Snes Aar har ledet Menighedssangen i Kirken, som er blevet søgt af mange Mennesker i de snart 24 Aar, der er gaaet siden dens Indvielse — i alle disse Aar ha r Provst, Lic. H. U s s in g været Sognepræst — , og der er udgaaet megen aandelig Velsignelse derfra, ikke mindst til mange af den akademiske Ungdom. F R E D E R I K S K I R K E N . Frederiks Kirken (Marmorkirken) ligger mellem Bred­ gade og Store Kongensgade. Grundstenen blev nedlagt d. 3% o 1749 af Kong F r e d e r i k V »til Erindring om det konge­ lige Oldenborgske Hus’s Bevarelse gennem tre Aarhundreder og i Taknemmelighed imod Gud«. Først d. 19/s 1894, alt- saa 145 Aar efter, blev den indviet. Der arbejdedes paa Kirken af forskellige Arkitekter og efter forskellige Tegninger ( E i g t v e d , J a r d in ) indtil 1770, da Struense standsede Ar­ bejdet. I over 100 Aar blev intet foretaget, og den gjorte Beg}mdelse, hvortil der var medgaaet en Masse Penge, an­ tog efterhaanden Ruinens Karakter. Der fremkom i Aarenes Løb de forskelligste Forslag om Benyttelsen, men det blev

Made with