KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

6 Modvind — sin Kraft og lutredes og styrkedes til nye Fremstød. Da Kirkesagen brød igennem, var det derfor heller ikke en ny Vækkelse, der skabte dens Stridsmænd. Alle dens Førere var Mennesker, der skyldte den allerede forhaanden- værende Livsbevægelse, hvad de var, og som ved at arbejde i den (gennem Søndagsskoler, K. F. U.M., Menighedspleje o. a.) havde faaet deres første Uddannelse til Arbejdet i Guds Rige, ligesom flere af dem vedblev at arbejde under og efterhaanden indtog ledende Stillinger i Københavns Indre Mission. II. K IRKE SAGEN S FØDSEL . Ved Begyndelsen af det 19de Aarhundrede havde Køben­ havn (med Frederiksberg) 102,000 Indbyggere. I 1855 talte Byen 148,000 Indb., men i 1889 c. 360,000. Det vil sige, i en god Menneskealder er Stadens Indbyggerantal mere end fordoblet. Den aarlige Tilvækst er i en lang Aar- række 8 å 10,000 Mennesker. Man vil let forstaa, hvilken Forandring dette maatte medføre i Kirkens Stilling til Befolkningen. Rammerne for dens Arbejde bliver i forholdsvis kort Tid saa udspændt, at de er ved at briste. Københavns Sogne talte ved Aar- hundredets Begyndelse gennemsnitlig 10,000 Mennesker; og til hver fast Præst var der i Gennemsnit 4,600 Menne­ sker. I 1889 ansloges Sognene til gennemsnitlig at have 25,600 Indb. og hver Præst 9150 M. Og da Tilvæksten ikke var ligelig, blev en Del — særlig Forstads-Sogne — ligefrem monstrøse; St. Johannes Sogn talte i 1889 76,000, St. Matthæus 55,000, Frederiksberg Sogn 49,600. Men fra Kirkens Side var der i lang Tid ingen, der »fulgte med« i Udviklingen. Rammen for Byens kom­ munale Forhold udvidedes med Kraft og Dygtighed. Kloak­ væsenet forbedredes, Vand- og Brandvæsen udvikledes tids­ svarende. Ogsaa for Ungdommens Undervisning blev der

Made with