KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

185 længere skulde fortsætte Gerningen paa Vesterbro, var det mig dog en Glæde at klmne overgive den i Pastor S c h q u s - b o e s Hænder; og jeg ser det som et Segl paa Frugten af mit Arbejde, at Mariæ Kirkesals østre Distrikts Menigheds­ samfund trofast sluttede Kreds om deres nye Præst, der d. 31. Maj 1908 blev indsat i Kirkesalen som Sognepræst i Mariakirkens Sogn. Ved Indvielsen af Mariakirken Aarsdagen efter, 2. Pinse­ dag d. 31. Maj 1909, ophørte Kirkesalen at være Kirke. En Tid blev den benyttet som Blaa-Kors Missionssal. Nu er den en Afholdsrestauration: »Hallen«. Dens Alter med S k o v g a a r d s Alterbillede, Prædikestol og Døbefont arvedes af Davidskirken paa Østerbro, til hvis Sogn jeg blev flyttet i Efteraaret 1908, og til hvis Opførelse Mariæ Kirkesals østre Distrikts Menighedssamfund ogsaa gav et smukt Bi­ drag. NAAR BARNET GRÆDER. — NA THANAELSKIRKEN. Af JOHS. NORDENTOFT. Hvem kender ikke Grundtvigs Sang om Kirkeklokken, som ikke støbtes til den store By med al dens Larm og Uro, men til Landsbyen, hvor det høres af alle, naar Barnet græder og bliver dysset i Søvn af sin Mor. Der er mange Børn, der græder herinde i Storbyen København, og der er mange, som ikke bryder sig derom; de har hverken Øre eller Hjærte derfor. Og der er mange Voksne, som aldrig græder, men for hvem det vilde være en Lykke, om der skete et Tøbrud derinde, saa de kunde komme til at græde — græde af Sorg over sig selv og deres forspildte Liv, af Længsel efter noget helt nyt, noget der var rent og lykkeligt og fredfyldt. Stundom sker det jo , og tit, naar man mindst skulde vente det.

Made with