KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

194 Se, jeg har stillet foran dig en aaben Dør. Da tro r jeg, vi vil rejse os som een Mand og gaa Bud fra Herren med jublende Glæde og bringe de Ofre, han forlanger.

FRIIIA VNSKIRKEN. Af H. P. MOLLERUP.

I April 1905 blev Frihavnskirken indviet. Yi var alle­ rede den Gang en lille sluttet Kreds hernede, som følte os i Taknemlighedsgæld til Gud og Mennesker, fordi vi tik et Centrum for Menighedsvirksomheden. Det var Dan­ marks unge Kvinder, som, gennem Foreningen til smaa Kirkers Opførelse, skænkede denne lyse, dejlige Kirke til Københavns Kirkefond. I Forvejen havde man diskuteret meget om, hvad Kirken skulde hedde, akkurat som man i et Hjem drøfter Spørgsmaalet, hvad Barnet skal hedde. Der kom mange Forslag om bibelske Navne, jeg husker f. Eks. ét, som nær var gaaet igennem. Det var »Opstan­ delseskirken«. Arkitekt T h o r v a l d J ø r g e n s e n ha r jo und- gaaet det middelalderlige mørke og mystiske, som minder om Død og Grav, og bygget det simple Bum i en Stil, som stræber op imod Himlen, i rene klare Linier. Han havde i Virkeligheden bygget en Opstandelseskirke. Men det vanskelige ved saadanne Navne er, at de paa en vis Maade er for store. Hvem véd, om man kan svare til sit Navn. Derfor foreslog vi at kalde den Frihavnskirken, som paa én Gang betegnede dens Beliggenhed og dog til­ lige rummede noget mere. Den skulde være »en Frihavn for Syndere« og tillige et Samlingssted for Livet under de friere Former, som vi altid ha r haft Sympathi for. Naar jeg siger vi, mener jeg den Kreds, som allerede var samlet her. I Aaret 1900 var jeg kommen tilbage fra England som residerende Kapellan ved Jakobskirken, og