KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

196 Bryllup i Jakobskirken. Det var et stort, fint Bryllup, men han stod derude i Vaabenhuset, med store Træsko paa, med lasede Pjalter, med rødt oppustet Ansigt og vilde med københavnsk Gemytlighed trænge sig forbi den lille rystende Kirkebetjent. Jeg kom tilfældigvis til Stede i min Præstekjole og fik ham under Armen med en Spøg om, at han ikke var bryllupsklædt. Vi slentrede saa ned ad Østerbrogade, jeg i Præstekjole og han i Bølledragt. Den Dag blev Grunden lagt til vort senere Venskab. Ved næste Blaakorsmøde mødte han. Gud havde nemlig ført ham ud i Frelsens Hær, og dér var det usædvanlige sket, at han var ble ven vasket. Da det kolde Vand fra Pumpen kom over ham, klaredes hans Tanker saa meget, at han havde Mindet om en Præst, der havde bedt ham komme den Aften og lovet, at han vilde hjælpe ham. Saa stavrede han af Sted ud paa Østerbro, om trent »ædru«, thi han havde kun drukket V* Pot Brændevin den Dag, ellers var den daglige Ration mindst 1 Pot. Da han i Willemoes- gade spurgte, om det ikke var her, der boede en Præst, som hjalp Mennesker, havde Gud ordnet det saadan, at den, han henvendte sig til, var én af vore ivrigste Blaa- korskvinder. Hun tog ham med til Mødet. Han undrede sig noget over den Mængde, som søgte Hjælp, men paa hans Spørgsmaal, fik lian kun det Svar, at Præsten først skulde tale. Saa satte han sig ned og faldt i Søvn. Da jeg under »Frikvarteret« kom ned og spurgte ham, hvad han syntes 0111 det, svarede han: »udmærket«, endskønt han ikke havde hørt et Ord. Paa min Opfordring til ham om at skrive Afholdsløftet under, undskyldte han sig først med, at han ikke havde Penge til at betale Kontingent med. Da jeg lovede barn at betale de tre første Maaneder, gav han mig et vældigt Haandslag og sagde: »Top!« Siden den Dag ha r der ikke været Spiritus i hans Mund, om han end først noget senere blev en Kristen. Han havde været Konge blandt Lersøbøllerne og logeret ude i de Huler,