KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

198 Aften paa 3 å 4 Aftener nær. Men Menigheden bar Dagens Byrde under Bøn og indbyrdes Kærlighed. Vor Stolthed herude er de mange Billeder oppe i Me­ nighedssalen af de udsendte Hedningemissionærer, som hørte til Frihavns Menighed og forresten efter deres egne Breve, hører dertil endnu, selv om de er spredte ude i Verden. Frihavns Menighed er en missionerende Menig­ hed i mere end én Betydning. Den er tillige en nadver­ søgende Menighed. Skønt hverken jeg eller Pastor J e s ­ p e r s e n , der har afløst Pastor S k e t t r u p , i vor Forkyndelse søger at »drive« Menigheden til Alterbordet, flokkes de der frivilligt. Trods det, at vi er en lille Kirke, er vi én af dem i København, der har størst Nadverbesøg. Naar jeg ganske kort skal nævne noget, som karakteri­ serer Esajas Menighed, synes jeg det maa blive Offer­ villighed. Denne gav sig først Udtryk ved Opførelsen af den store, skønne Kirke, hvis Byggesum, c. 200,000 Kr. (foruden Grunden), saa at sige udelukkende blev givet og samlet ganske stilfærdigt ved Kirkens egen Menighed uden Opraab om Hjælp fra Offentligheden eller Henvendelse til denne gennem Møder og lign. Kirken blev indviet den 29. September 1912, og faa Maaneder efter var alt betalt. Dermed var Menighedens Offervillighed imidlertid ikke udtømt, men gav sig kort efter endnu et skønt Udtryk, idet det vedtoges at indsamle en Gave til det københavn­ ske Kirkefonds Jubilæum 1915. Det var ved Kirkefondets Bestyrelsesmøde i Oktober 1913, at Jubilæet første Gang drøftedes. De to Kvinder fra Esajas Menighed, der er Medlemmer af Kirkefondets ESAJAS MENIGHEDS JUBILÆUMSGAVE TIL DET KØBENHAVNSKE KIRKEFOND. Af N. JUHL .