KøbenhavnsKirkesag_1890-1915
200 vilde være kønt at vise sin Taknemlighed mod Gud ved en saadan Jubilæumsgave. Spørgsmaalet var da, hvilken Gave vi skulde foreslaa Menigheden at give. Og da en K irkegrund blev nævnet med den Motivering, at det just var samme Gave, vi selv i sin Tid havde faaet af Kirke fondet, nemlig den Grund, hvorpaa vor egen prægtige Kirke er bygget, da var der ingen Tvivl om, at det var den skønneste Maade, vi kunde vise vor Taknemlighed paa. Men Menighedsraadet er jo ikke den hele Menig hed, og nu gjaldt det om at faa Menighedssamfundet med, saa det virkelig kunde blive en Menighedssag. Paa to efter hinanden følgende Menighedsmøder blev Sagen da behandlet, ved det første Møde blev den kun forelagt og anbefalet Vennerne til Overvejelse for Herrens Ansigt. Der var vistnok en Del af Menighedsmedlemmerne, som straks syntes, at det var lidt for tung en Byrde at lægge paa Menigheden; nu var vi for ikke længe siden bleven færdige med Indsamlingen til vor K irke ; skulde vi nu virkelig til at samle ind igen 8000 Kr. foruden alt, hvad der iøvrigt hører med til at holde en vidtforgrenet Menig hedsvirksomhed i Gang? Førend det sidste Menigheds møde, hvor Sagen skulde drøftes og Beslutningen tages, var Menighedsraadet da atter samlet, navnlig for at lægge det hele frem for Herren og bede ham styre alt efter sin Vilje. Og se, da skete det underlige, at alle, som tog Ordet, gav Forslaget deres hele og hjertelige Tilslutning, alle Indvendinger forstummede, og i fuld Enighed og med hel Glæde kunde det vedtages at forsøge Gaven skaffet til Veje til Jubilæet i Oktober 1915. »Det er den Helligaands Beslutning og vor« staar der om en Vedtagelse i Jerusalem i Menighedens første Dage. Noget af den Fornemmelse havde vi i vort Menighedssamfund den Aften, at det var den Helligaands Beslutning og vor, at Gaven skulde gives. Hvorledes kommer da de 8000 Kr. ind, som Grunden, der er beliggende i Sundbyerne, koster? Nogle ha r tegnet
Made with FlippingBook